Strategi - Vi er der for dig

Vores mission er at støtte og styrke mennesker berørt af spiseforstyrrelser og selvskade ved at tilbyde støtte og tilbud til målgruppen og ved at udbrede viden af høj kvalitet om spiseforstyrrelser og selvskade til relevante aktører på området.

Vi arbejder for et samfund, der lytter til og støtter alle med spiseforstyrrelser eller selvskade og deres pårørende.

Vores arbejde bygger på et fundament af mange års erfaring som patient- og pårørendeforening, vores solide faglighed og vores konstante fokus på at opsamle og skabe ny viden. Vi ved, at spiseforstyrrelser og selvskade ofte er et tegn på mistrivsel og metoder til at håndtere svære livsbetingelser på. Det er udgangspunktet for vores arbejde.

Vi udvikler og tilbyder specialiseret og vidensbaseret støtte, rådgivning og behandling til mennesker ramt af spiseforstyrrelser eller selvskade og deres pårørende. Vi gør en dyd ud af at have en tæt og ligeværdig dialog med de mennesker, som har behov for vores støtte.

Vi skaber og formidler viden af høj kvalitet om spiseforstyrrelser og selvskade, som danner grundlag for at udvikle nye og styrke eksisterende indsatser.

Vi dokumenterer udfordringer og peger på politiske og praktiske løsninger, der vil forbedre den støtte og hjælp, mennesker med spiseforstyrrelser eller selvskade og deres pårørende tilbydes i vores samfund.

Strategiske fokusområder

Foreningen Spiseforstyrrelser og Selvskade har tre strategiske fokusområder.

Overblik over vores tre strategiske fokusområder: Vi er der, når du har brug for os. Vi samler og skaber ny vide. Vi bruger vores stemme.

Læs mere om de tre fokusområder her >>

Strategiske forudsætninger

Fire forudsætninger skal være til stede for, at vores strategi kan føres ud i livet:

Medarbejdere i trivsel

Vores medarbejdere er den vigtigste faktor for, at vi kan løfte strategien. Vi vil være en arbejdsplads med høj faglighed, samarbejde og trivsel. Her er rum til at udvikle sig, og vi lærer af vores fejl. 

Kompetente frivillige

Det er af afgørende betydning for os, at vi altid har kompetente og motiverede frivillige, som er klar til at støtte mennesker med spiseforstyrrelser og/eller selvskade.

Samarbejde med andre

Vi ved, at vi ikke kan lykkes alene. Derfor søger vi aktivt samarbejder med andre. Vi opbygger netværk og alliancer med kommuner, regioner, ministerier, styrelser, fonde og andre relevante aktører.

Solid økonomi

En solid økonomi bygger på flere indtægtskilder, der øger vores robusthed overfor udsving i puljer og fondes projektfinansiering og styrker vores mulighed for at være der, hvor der er mest brug for os.

Kerneværdier

vores arbejde baserer sig på fire kerneværdier:

Faglighed

Ikon for vores kerneværdi faglighed

Vi sikrer høj faglighed i alle sammenhænge. Vores troværdighed er baseret på vores store viden og erfaring med spiseforstyrrelser og selvskade.

Mod

Ikon for vores kerneværdi mod

Vi har klare holdninger, og vi overkommer udfordringer og barrierer og tør gå nye veje til gavn for mennesker med spiseforstyrrelser og/eller selvskade og deres pårørende.

Nysgerrighed

Ikon for vores kerneværdi nysgerrighed

Vi lytter til mennesker med spiseforstyrrelser og/eller selvskade og deres pårørende, for de kender bedst deres udfordringer og behov. Vi er altid åbne for nye samarbejder med relevante aktører.

Empati

Ikon for vores kerneværdi empati

Vi rummer svære følelser og personlige oplevelser i anerkendelse af, at mennesker med selvskade og/eller spiseforstyrrelser og pårørende ofte befinder sig i en sårbar situation.