Hvorfor skader nogle sig selv?

Overordnet fungerer selvskade som en beskyttende faktor mod overvældende og truende psykiske smerter. Selvskade kan medføre midlertidig lindring fra den psykiske smerte, men vil ofte resultere i skam og skyldfølelser, hvilket igen kan fremprovokere nye selvskadende handlinger.

Traumer i barndommen

Seksuelt misbrug, fysiske og psykiske overgreb, omsorgssvigt   og andre traumatiserende forhold i barndommen ses ofte hos folk, som skader sig selv. De oplevelser, personen har fra barndommen, kan medføre en følelse af selvhad, skyldfølelse og et behov for at straffe sig selv. Ved at skade sig selv kan personen opnå en følelse af kontrol over den psykiske smerte, fordi selvskaden skaber afstand til de negative følelser og skaber en midlertidig indre ro.

Mobning og generel mistrivsel

Mobning og social mistrivsel er risikofaktorer i forbindelse med udviklingen af selvskade (Børneråddet, 2016). Når børn og unge oplever mobning og social mistrivsel, har det en negativ indflydelse på deres selvværd og selvtillid, hvilket kan være en medvirkende faktor i forhold til udvikling af selvskade både i barndommen og senere i livet.

Lavt selvværd og negativt selvbillede

Personer med selvskadende adfærd har oftere et lavere selvværd og et negativt selvbillede end personer, som ikke skader sig selv. De scorer ligeledes højere ved måling af temperament, følelsesmæssig dys regulering, depression og angst. Personer med selvskade er ofte selvkritiske og oplever selvrettet vrede. Mange unge begrunder også selvskaden med at de skammer sig og er skuffede over sig selv og deres præstationer. Vi lever et i et præstationssamfund hvor der bliver stillet mange krav til de unge i forhold til kropsidealer, faglige og sociale præstationer. For nogle unge kan det være svært at leve op til disse krav og de overvældes af skam og i den forbindelse kan behovet for selvskade opstå.

Dissociering – en forsvarsmekanisme

Dissociering er et centralt begreb for at forstå selvskade, fordi det fungerer som en forsvarsmekanisme, som beskytter personen mod overvældende psykiske og fysiske smerter. Dissociering er en psykologisk mekanisme som gør, at personen føler sig adskilt eller fremmedgjort fra sin egen krop, hvorved personen distanceres fra såvel psykisk som fysisk smerte.

Flere eksperter peger på, at selvskade både kan skabe og stoppe en dissociativ proces. Nogen oplever dissocieringen så skræmmende, at selvskaden anvendes til stoppe den dissociative proces, hvorved personen reintegreres i sin krop og føler sig levende og hel igen. Selvskade kan samtidig anvendes til at fremme en dissociativ proces, hvor personen gennem selvskaden kobler sig væk fra den psykiske smerte.

Biologiske forklaringer

Foruden ovenstående psykologiske forklaringer på selvskade, fremhæver flere forskere selvskadens bagvedliggende biologiske og psykokemiske faktorer.

En forklaring er den såkaldte afhængighedshypotese. Når personen skader sig selv, dæmpes det høje spændingsniveau, personen oplever, samtidig med at der udløses en følelse af ro og afspænding. Dette kan hænge sammen med, at når selvskaden udføres, udløses kroppens egne morfinstoffer, de såkaldte opioider. Selvskaden virker på den måde både smertedæmpende og lystfremmende, og vil derfor ofte associeres med en behagelig oplevelse. Derfor kan selvskade skabe en form for afhængighed eller et behov for igen at skade sig selv.

En anden forklaring er, at selvskade kan skyldes en forstyrrelse af omsætningen af serotonin i hjernen. Serotonin er et signalstof, som har betydning for reguleringen af blandt andet impulsivitet og aggression. Der er påvist en øget risiko for aggressivitet ved nedsat serotoninniveau, og man har fundet nedsat serotoninniveau ved personer, som skader sig selv, mens forøget serotoninniveau i hjernen kan mindske tilbøjeligheden til at udføre selvskadende handlinger.

Årsager til selvskade

Nedenfor har vi samlet nogle af de mest udbredte risikofaktorer og udløsende årsager i forhold til selvskade:

Udløsende årsager til selvskade kan fx være:

• Mobning
• Seksuelle overgreb
• Forældrenes skilsmisse
• Sygdom eller dødsfald i familie- eller vennekredsen
• Konflikter med myndigheder
• Forvirring om seksuel orientering
• Øget stressniveau

Risikofaktorer kan fx være:

• Fysisk og psykisk omsorgssvigt
• Seksuelt misbrug
• Alkoholproblemer i familien
• Fraværende forældre
• Psykisk sygdom i familien
• Særligt sensitive børn
• Impulsforstyrrelser i hjernen