Aktuelt

Her kan du læse aktuelle nyheder fra ViOSS.

Vejen ind og ud af selvskade

En undersøgelse fra ViOSS stiller skarpt på selvskade samt hvilke tanker, overvejelser og hændelser, der ligger bag, at personer skader sig selv. Der fokuseres på perioden inden, perioden med samt vejen ud af selvskaden. Der er tale om en kvalitativ undersøgelse baseret på interview med 15 personer, der tidligere har skadet sig selv.

Et godt fysisk og psykisk behandlingsmiljø er afgørende for at fastholde personer med en spiseforstyrrelse i behandling

Et nyt kvalitativt studie viser, at et godt fysisk behandlingsmiljø, en god relation mellem terapeut og patient, samt at behandlingen giver patienten en bedre forståelse for egen situation og spiseforstyrrelsens karakter, er, ifølge patienterne selv, afgørende for, at behandlingen bliver en succes.

Nyt dansk, studie peger på nedsat social funktion hos personer med anoreksi

I et nyt, dansk studie fra 2016 undersøges social funktion og kognition hos personer med anoreksi og hos personer, som er blevet raske efter at have haft anoreksi.

Alvorligt syge børn snydes for sygeundervisning

Syge børn har ret til sygeundervisning, når de har haft 15 fraværsdage. Men kun ganske få børn får tilbuddet – og de få der gør, får det alt for sent.

Et godt socialt netværk beskytter de unge mod selvskade

Center for Selvmordsforskning har netop udgivet en rapport, hvor de har undersøgt hvilke forhold, som beskytter unge mod sårbarhed, selvskadende tanker og selvskadende adfærd.

Nyt om mobning og selvskade blandt unge

Center for Selvmordsforskning har netop udgivet nyhedsbrevet ’Mobning og selvskade blandt unge’, som omhandler sammenhængen mellem mobning og unges selvskadende adfærd.

ViOSS: Forældre til personer med spiseforstyrrelser

Det er hårdt at være forældre til en person med en spiseforstyrrelse. Det viser helt nye tal fra ViOSS – Videnscenter om spiseforstyrrelser og selvskade.

Håb forude for mennesker med BED

Ny rapport: Cirka 2/3 af deltagerne med BED er diagnosefrie efter behandlingen.

Ny undersøgelse viser sammenhæng mellem social kapital og selvskade

Af rapporten Ungeprofilundersøgelsen 2015 fremgår det, at flere unge med lav social kapital har skadet sig selv sammenlignet med unge, der har høj social kapital.

ViOSS søger par, hvor den ene har en spiseforstyrrelse

Hvis du lever i et parforhold, hvor en af jer har en spiseforstyrrelse, så kan I hjælpe ViOSS med en ny undersøgelse.

Uvidenhed og fordomme omkring spiseforstyrrelser er udbredt blandt unge mennesker

Et nyt irsk studie konkluderer, at unge mennesker har svært ved at genkende symptomer på spiseforstyrrelser, og at der findes mange fordomme om personer med en spiseforstyrrelse.

Patienters ret til udredning og behandling er blevet kortere

D. 1. oktober trådte regionernes nye patientrettigheder i kraft, der sikrer, at alle patienter tilbydes udredning og behandling i offentlig eller privat regi inden for 30 dage, hvis det er fagligt muligt. Personer med spiseforstyrrelser kan nu komme hurtigt i behandling, hvilket kan have stor betydning for sygdomsforløbet og prognosen (Sundhedsstyrelsen 2005).

Sundhedsstyrelsen har publiceret National klinisk retningslinje for behandling af anoreksi

Denne nationale kliniske retningslinje indeholder anbefalinger vedrørende behandling af børn, unge og voksne med anoreksi. Retningslinjen skal ses i sammenhæng med øvrige retningslinjer og vejledninger på området.

BED øger risikoen for andre spiseforstyrrelser, psykiske lidelser og selvmordsforsøg

Et nyt studie viser, at hvis man lider af tvangsoverspisning (BED/Binge-Eating Disorder) er der stor risiko for, at man også bliver ramt af andre spiseforstyrrelser. Samtidigt er der øget risiko for andre psykiske sygdomme som depression og angst.

Hver fjerde pige i 9. klasse er i fare for at få en spiseforstyrrelse

Børnerådets formand Per Larsen pointerer, at forældre er rollemodeller og må hjælpe de unge til at få et fornuftigt forhold til kost og krop.

Brugen af Facebook har betydning for vejen ud af en spiseforstyrrelse

En ny undersøgelse foretaget blandt personer, som har deltaget i gruppebehandling for en spiseforstyrrelse viser, at brugen af Facebook kan have indflydelse på, hvordan de kommer sig efter spiseforstyrrelsen og kan influere negativt på risikoen for tilbagefald.

Børn som pårørende mangler støtte

Ny rundspørge viser svigt af pårørende børn, selvom sygdom i familien belaster dem psykisk.

ViOSS: Spiseforstyrrelser, selvskade og sociale medier

Sociale medier har en dobbelt betydning for personer med spiseforstyrrelser og selvskade.

Selvskadende adfærd i medierne har en smittende effekt

Ny amerikansk undersøgelse viser, at eksponering for selvskadende adfærd gennem medier har en smittende effekt og opildner unge til oftere at udvise selvskadende adfærd

Højere forekomst af selvskade hos personer med en spiseforstyrrelse

Et nyt studie bekræfter tesen om, at der er større risiko for udvikling af selvskade hos personer med en spiseforstyrrelse, end hos den almene befolkning. Det er især for personer med bulimi, at risikoen er større.

Unge med depressive symptomer er langt værre stillet end andre

Samfundet bør tage bedre vare på unge med depressive symptomer. De skal støttes bedre igennem uddannelsessystemet og problemer med ensomhed skal mindskes.

Mere end hver femte i 9. klasse har skadet sig selv

Børnerådets formand Per Larsen er chokeret over antallet af selvskadende unge og opfordrer til handling.

Mødre til børn med spiseforstyrrelser er mere udsatte end fædre

En belgisk undersøgelse viser, at der er stor forskel på hvordan mødre og fædre oplever dét at hjælpe og støtte deres barn med en spiseforstyrrelse.

Dødelighed blandt personer med spiseforstyrrelser

Ny tysk undersøgelse bekræfter tesen om, at anoreksi-patienter har en større dødelighed end patienter med andre spiseforstyrrelser

ViOSS: Konflikt mellem spiseforstyrrelse og moderskab

ViOSS har udgivet en rapport om oplevelsen af graviditet og moderskab blandt mødre med spiseforstyrrelser.

ViOSS: Tandlæger og spiseforstyrrelser

Danske tandlæger har svært ved at italesætte deres mistanke om spiseforstyrrelser overfor deres patienter

ViOSS: Jul med en spiseforstyrrelse

Tre fjerdedel af personer med en spiseforstyrrelse, oplever at spiseforstyrrelsen ødelægger julen.

Spiseforstyrrelser, alkohol og stoffer

Brug af alkohol og stoffer blandt patienter med en spiseforstyrrelse er ikke kun et sundhedsskadeligt problem, det kan også have konsekvenser for behandlingsresultaterne. Et amerikansk studie har undersøgt brugen af alkohol og stoffer blandt personer med forskellige spiseforstyrrelser.

Skader du andre, skader de sig selv

En ny rapport fra Center for Selvmordsforskning undersøger, hvorvidt unge, som skader sig selv, i højere grad har været udsat for vold end deres jævnaldrende. Rapporten ser også på, hvilken hjælp de unge ønsker at få efter episoder med vold og selvskade.

Spiseforstyrrelser rammer i alle aldre

Halvdelen, som kæmper med en spiseforstyrrelse, er voksne. Det rykker ved forestillingen om, at spiseforstyrrelser er en sygdom, som primært er udbredt blandt helt unge. Ny forskning sætter fokus på problematikken hos midaldrende.

Ingen sympati for personer med BED

Unge piger og særligt unge drenge anser ikke tvangsoverspisning/BED, som et alvorligt problem, der kræver behandling og sympati. Det konkluderer et nyt australsk studie, som undersøger unges viden om og opfattelse af BED.

Interpersonelle problemers betydning for behandlingsresultater blandt personer med spiseforstyrrelser

Et nyt systematisk review fra 2015 undersøger sammenhængen mellem interpersonelle problemer før behandling og behandlingsresultater blandt personer med diagnosticeret spiseforstyrrelser

Kognitive funktioner hos børn og unge med anoreksi

Tidligere studier har vist, at kognitive funktioner hos personer med anoreksi ikke er på samme niveau som normalpopulationens. Et nyt dansk studie har som det største casestudie indtil videre undersøgt kognitive funktioner hos 94 børn og unge med anoreksi, og resultaterne viser, at personer med anoreksi har ringere kognitive færdigheder på nogle områder.

Spiseforstyrrelser blandt unge danskere

Et nyt studie undersøger antallet af nye tilfælde af anoreksi, bulimi og atypisk spiseforstyrrelse blandt danskere, født i perioden 1989-2006. Igennem en 15-årig periode kobler studiet det danske cpr-register og patientregistrer, for at undersøge, hvor mange personer i perioden, der diagnosticeres med en spiseforstyrrelse og hvordan tilfældene fordeler sig på køn, alder, diagnose. Derudover undersøges sammenhængen mellem spiseforstyrrelse og selvmordsforsøg og død.

Nationale retningslinjer for rehabilitering

Den 1. november 2015 udgav Socialstyrelsen et sæt retningslinjer om rehabilitering til borgere med svære spiseforstyrrelser.

Ny dansk bog om selvskade

Jagten på en partner kan øge risikoen for spiseforstyrrelser blandt unge mænd

Mænd med spiseforstyrrelser stigmatiserer sig selv

Mænd tænker ofte, at de ikke kan have en spiseforstyrrelse, fordi det ikke hænger særlig godt sammen med idealet om at være en rigtig mand. Et nyt australsk studie ser på selvstigmatisering og spiseforstyrrelser blandt mænd. Forskerne finder, at selvstigmatisering skaber en øget risiko for, at mænd, som lider af en spiseforstyrrelse, ikke opsøger hjælp og dermed ikke bliver diagnosticeret.

Mænd får også spiseforstyrrelser: Bryd tavsheden

Unge mænd er ofte en overset gruppe i forskningen om spiseforstyrrelser, hvilket blandt andet har medført en fejlagtig antagelse om, at spiseforstyrrelser kun forekommer blandt kvinder. Et nyt amerikansk studie sætter derfor fokus på spiseforstyrrelser blandt unge mænd, samt på hvordan personlighedstræk kan spille en afgørende rolle i opsporingen heraf.

Anoreksi øger risikoen for at udvikle autisme og vice versa

Et nyt dansk studie har fundet en øget forekomst af autisme spektrum forstyrrelser (ASF) hos personer, der lider af anoreksi og samtidig øget forekomst af anoreksi hos personer, der lider af ASF. Derudover viser undersøgelsen, at risikoen for at udvikle henholdsvis anoreksi eller ASF er markant øget, hvis en af de to lidelser forekommer i den nærmeste familie.