Stop selvskade
”Selvskaden fik mig til at tænke på andre ting – jeg glemte alle dårlige tanker i kort tid.” Pige 14 år.
Dagligt kontakter børn, unge og voksne os. Mange af dem kæmper med lavt selvværd og negativt selvbillede. Nogle af dem skader sig selv for at håndtere svære tanker og følelser, der gør ondt.
En samtale med en af vores rådgivere kan være det, der tager trykket af de svære følelser. Og den kan give håb og vise en vej ud af selvskaden mod et nyt liv.
Støt vores arbejde
"Det vigtigste, jeg har lært til samtaleforløbet i Foreningen Spiseforstyrrelser og Selvskade er, at folk ikke går så meget op i mig, som jeg selv gør. Og at der altid er en anden løsning end selvskaden."
14-årig pige
Din støtte gør en forskel
Din støtte vil altid blive brugt der, hvor den gør størst forskel. Det kan fx være i vores rådgivning, hvor…
-
49 kroner/måned giver telefonrådgivning til 6 danskere eller personlig rådgivning til 3 danskere om året
97 kroner/måned giver telefonrådgivning til 12 danskere eller personlig rådgivning til 6 danskere om året
194 kroner/måned giver telefonrådgivning til 24 danskere eller personlig rådgivning til 12 danskere om året
Derudover er du også med til at sikre samtale- og behandlingsforløb, presse på for bedre forhold for personer, der er ramt af en spiseforstyrrelse eller selvskade, samt undervisning og forebyggelse i bl.a. skoler.
Flere end hver femte barn i 9. klasse har skadet sig selv
En undersøgelse fra 2021 viser, at flere end hvert femte barn i 9. klasse har skadet sig selv. Hver tredje af dem har skadet sig selv mere end seks gange det seneste år, mens hver syvende har skadet sig selv mere end 20 gange. Men ikke kun børn og unge kontakter vores rådgivning, fordi de skader sig selv. Vi snakker også med mange voksne, der er ramt af selvskade.
Med din støtte kan vi styrke vores vigtige arbejde med at hjælpe dem, som er ramt i dag og forebygge selvskade i fremtiden.
Jeg har ikke selvskadet i 200 dage
"Jeg skadede mig selv første gang, da jeg var 14-15 år, når jeg havde for mange svære tanker. Det gav mig ro.
Jeg var lige fyldt 18 år, da jeg startede i samtaleforløb i Foreningen Spiseforstyrrelser og Selvskade. Det var en stor lettelse at blive mødt med åbenhed – selvskade var faktisk noget, man kunne tale om! Jeg blev klogere på, hvad der gik forud for de situationer, hvor jeg skadede mig selv, og det gav mig tid til at vælge at gøre noget andet i stedet for, fx at ringe til en ven. Jeg har ikke selvskadet i 200 dage nu."
18-årig pige, som har deltaget i samtaleforløb hos os.