Herunder kan du finde mere viden om behandlingsmetoder inden for henholdsvis spiseforstyrrelser og selvskade. Du kan også læse mere om behandlingstilgangene.

Det er forskelligt, hvordan spiseforstyrrelser og selvskade behandles – både fra behandlingssted til behandlingssted, men også fra behandler til behandler. Overordnet kan man sige, at der findes nogle forskellige behandlingsmetoder som varierer i forhold til, hvem der inddrages og hvad der lægges vægt på. Derudover findes der samtidig også forskellige teoretiske og terapeutiske tilgange til selve behandlingen; altså forskellige måder at anskue problemerne på. Ofte kombineres nogle af behandlingsmetoderne for at sikre, at alle aspekter af lidelsen behandles.

Behandlingsmetoder spiseforstyrrelser

En spiseforstyrrelse indebærer som regel både adfærdsmæssige, somatiske (fysiske) og psykiske/psykologiske problemer og det er derfor også vigtigt, at behandlingen fokuserer på alle aspekter af spiseforstyrrelsen. Neden for er de mest udbredte behandlingsmetoder og tilgange kort beskrevet.

Psykoterapi

Psykoterapi er den del af behandlingen, der retter sig mod de psykiske og psykologiske aspekter af spiseforstyrrelsen. Psykoterapiens grundsten er samtalen mellem klient og terapeut/psykolog, men hvordan terapien foregår og hvilke aspekter der lægges vægt på, afhænger af den specifikke teoretiske og terapeutiske tilgang.

Kognitiv terapi/kognitiv adfærdsterapi

Terapien lægger vægt på aktuelle problemer og de tankemønstre, der vedligeholder dem. Har en resultatorienteret tilgang, hvor der arbejdes med et afgrænset psykologisk problem, hvor man nøje følger de fremskridt, der sker i forhold til problemet.

Gruppeterapi

Gruppeterapi er en form for psykoterapi, hvor flere mennesker med samme lidelse er samlet til terapisessioner med samtalen som omdrejningspunkt. Denne terapiform anvendes ofte ved bulimi og tvangsoverspisning, da selve mødet med andre i samme situation ofte opleves som lettende og støttende. Det er sjældnere, at gruppeterapien anvendes ved anoreksi.

Familieterapi

Terapi med familien er ligeledes en form for psykoterapi og kan variere lige fra vejledning af familien til decideret inddragelse af familien, hvor det ikke længere kun er klienten med en spiseforstyrrelse, der er i fokus, men i stedet hele familien og dennes kommunikationsformer og interaktionsmønstre. Udover familieterapi ses på flere behandlingssteder også flerfamilieterapi, hvor flere klienter og deres familier indgår sammen i intensive behandlingsforløb. Familieterapi og/eller flerfamilieterapi kan enten være fokuseret omkring samtalen eller omkring forskellige dagligdagssituationer, som hele familien inddrages i, med støtte fra en eller flere psykologer/terapeuter.

Psykoedukation

Denne behandlingsform kan indgå som en del af alle former for psykoterapi og handler basalt set om at undervise og informere klienten om spiseforstyrrelsen og korrigere fejlagtige opfattelser og overbevisninger i forbindelse med sygdommen, som fx personens opfattelser om kalorieoptag og – forbrænding.

Krops- og fysioterapi

Behandlingsformen tilbydes for, at man kan lære kroppen og dens behov bedre at kende og få en realistisk fornemmelse af dens størrelse og afgrænsning. Fysioterapeuten arbejder med kropsopfattelsen gennem forskellige øvelsesprogrammer, hvori der indgår bevægelse, afslapning og undertiden tegning.

Miljøterapi

Her kan klienten i trygge og strukturerede omgivelser på en afdeling øve sig i at styre sin hverdag og tage hensyn til både sig selv og andre. Terapien består derfor ikke kun af samtale, men også af dagligdagsaktiviteter og socialt samvær i et trygt og grænsesættende miljø, der støtter klienten.

Ernæringsmæssig behandling

Formålet med ernæringsmæssig behandling er at genoprette og stabilisere klientens fysiske tilstand og eventuelt vægt. Behandlingens indhold varierer meget alt efter, hvilken spiseforstyrrelse der er tale om, men der kan fx være tale om at tage på i vægt, om pædagogisk kostvejledning og udarbejdelse af kostplaner, som kan støtte klienten i at udvikle et normalt spisemønster.

Somatisk behandling

Somatisk behandling retter sig primært mod de fysiske komplikationer en spiseforstyrrelse kan afføde, som fx tandskader, hvilket ofte ses ved bulimi. Af andre komplikationer kan nævnes tarmproblemer, muskelkramper og forstyrret væskebalance.

Farmakologisk behandling

Dette er aldrig den primære eller den eneste behandling af en spiseforstyrrelse. Lægemidler kan anvendes som støtte til psykoterapi eller til behandling af andre, komorbide lidelser. Det er primært antidepressiva (også kaldet lykkepiller), der anvendes i behandlingen af spiseforstyrrelser, idet de kan hjælpe med at reducere frekvensen af forstyrret spiseadfærd som fx overspisninger og opkastninger og samtidig kan lette øvrige symptomer som depression, angst og tvangsadfærd.

Behandlingsmetoder selvskade

I forhold til selvskade har særligt to terapeutiske programmer vist dokumenteret effekt.

Dialektisk adfærdsterapi

Dialektisk adfærdsterapi (DAT) bygger på kognitive og adfærdsteoretiske principper, hvor man først arbejder med at stoppe selvskaden og den terapiødelæggende adfærd, før fokus flyttes til bearbejdelsen af traumatiske hændelser.

Mentaliseringsbaseret psykoterapi

Mentaliseringsbaseret psykoterapi (MBT) er en psykodynamisk orienteret terapi, som er udviklet specielt til behandling af patienter med personlighedsforstyrrelser af borderline-typen. MBT er baseret på en psykoanalytisk forståelse baseret på moderne udviklingsteori og tilknytningsteori

Behandlingstilgange

Den psykodynamiske tilgang

Den psykodynamiske tilgang, herunder psykoanalysen, kan overordnet karakteriseres ved det mål at ville hjælpe klienten til indsigt i, hvordan forstyrrelser og symptomer hænger sammen med ubevidste konflikter - ofte med rødder i barndomsoplevelser og kontakten til de nære omsorgspersoner. Forholdet mellem terapeut og klient spiller en central rolle, da klientens konflikter og tidligere relationelle forhold kan udspilles i interaktionen mellem terapeut og klient som overføring.

Forholdet mellem terapeut og klient danner derfor baggrund for en indsigt i (bevidstgørelse) og gennemarbejdelse af forstyrrelserne. Decideret psykoanalyse (som udviklet af Freud) ses i dag sjældent, da det er en behandlingsform, der strækker sig over en mangeårig periode, men der eksisterer i stedet forskellige psykodynamiske terapiformer inspireret af de psykoanalytiske tanker, men med kortere form.

Den kognitive tilgang

I øjeblikket er den kognitive tilgang en af de mest anvendte terapeutiske tilgange, bl.a. inden for hospitalsvæsnet, idet den videnskabeligt set er blevet undersøgt og har vist god effekt ved forskellige psykiske lidelser. Kognition omhandler vores måde at tænke, forstå og opfatte verden på. Der lægges i den kognitive tilgang vægt på det eller de aktuelle problemer og på de tankemønstre, der ses som medvirkende til at vedligeholde problemerne.

Der fokuseres på at hjælpe klienten med dels at klarlægge tankemønstre, der ligger bag eller vedligeholder problemerne, dels at udforske og efterprøve hensigtsmæssige adfærdsændringer. Sådanne ændringer kan fx bestå i hjælpe klienten med gradvist at udsætte sig for en frygtet situation (eksponering) for på denne måde at aflære den angst, der er forbundet med situationen.

Den systemiske tilgang

Den systemiske tilgang lægger først og fremmest vægt på samspillet mellem mennesker, herunder især familien, i forståelsen af problemer. Mønstre for kommunikation, samspil og adfærd antages at spille en central rolle for problemers oprindelse og vedligeholdelse og derfor vil fokus i terapien også være de forskellige relationer, klientens problem er indvævet i. Tilgangen kaldes systemisk, idet problemer eller symptomer aldrig ses som individuelle, men som noget der ligger i hele systemets (fx familien) samspil.

Den humanistisk/eksistentielle tilgang

Denne tilgang dækker over en række forskellige terapiformer, herunder bl.a. gestaltterapi og klientcentreret terapi.

Den humanistisk/eksistentielle tilgang har først og fremmest til formål at hjælpe klienten til at komme i kontakt med undertrykte følelser og oplevelser, at udforske disse og undersøge deres betydning eller mening for klienten samt udforske klientens indre potentialer. Indlevelsen og det ligeværdige forhold mellem terapeut og klient er et vigtigt element i den humanistisk/eksistentielle terapi, hvilket også betyder, at terapeuten gerne må lade sig røre af klientens situation.

Kropsorienterede tilgange

Ved kropsorienterede tilgange fokuseres der på sammenhængen mellem psyke og krop i behandlingen af problemer. Ifølge de kropsorienterede tilgange vil et problem altid manifestere sig i kroppen på den ene eller anden måde og at inddrage kroppen er derfor en nødvendig og vigtig del af behandlingen. Der kan skelnes imellem terapier der anvender metoder, som direkte påvirker klientens krop med fysiske interventioner og metoder, der inddrager kropslige forhold som et vigtigt element i den terapeutiske samtale.

Tilbage