Her kan du læse om behandlingsmuligheder hos egen praktiserende læge, i psykiatrien, hos en psykolog og en psykoterapeut.

Egen praktiserende læge

Hvis man lider af en spiseforstyrrelse eller selvskade, vil den praktiserende læge som regel være første skridt i et behandlingsforløb. Lægen kender ofte til de behandlingsmuligheder, der findes i den aktuelle region og skal, jf. udrednings- og behandlingsgarantien, henvise til et relevant offentligt tilbud inden for to måneder, hvis den psykiske lidelse er af en sværhedsgrad, der kræver specialiseret behandling.

For både børn, unge og voksne er det vigtigt at være opmærksom på, at behandling hos den praktiserende læge eller speciallæge også er behandling, dvs. at lægen ikke nødvendigvis henviser til behandling andetsteds, hvis ikke dette vurderes nødvendigt.

Endvidere er det den praktiserende læge, der henviser til psykolog og eventuelt psykiater. Med en henvisning er behandling hos psykiater, hvis denne modtager sygesikringsklienter, gratis. Hvis psykologen modtager sygesikringsklienter, betaler sygesikringen 60 % af behandlingen. Ved spiseforstyrrelser og selvskade kan der dog som udgangspunkt ikke henvises til psykolog, idet disse ikke er godkendte som henvisningsårsag (se nedenfor under psykolog).

Psykiatrien

I psykiatrien er der forskellige muligheder for behandling af spiseforstyrrelser, mens man ikke kan modtage behandling i psykiatrien for selvskade, med mindre man har en samtidig diagnosticeret psykisk lidelse. Det følgende omkring behandling i psykiatrien vil derfor primært omhandle behandlingen af spiseforstyrrelser.

Det er forskelligt, hvor specialiseret de psykiatriske afdelinger er, og derfor også forskelligt, hvor omfattende deres behandlingstilbud er. Man kan overordnet skelne mellem de ikke-specialiserede afdelinger, de specialiserede afdelinger og de højtspecialiserede afdelinger.

De ikke-specialiserede afdelinger er almenpsykiatriske afdelinger. De kan behandle spiseforstyrrelser, men har ikke personale, der er specialuddannet inden for området.

De specialiserede afdelinger er afdelinger specifikt for mennesker med spiseforstyrrelser. Der er forskel på, hvem de forskellige afdelinger henvender sig til, nogle af de specialiserede afdelinger er fx kun for børn og unge under 18 år, mens andre afdelinger er for voksne over 18 år. På de specialiserede afdelinger vil der som regel arbejdes i tværfaglige teams, hvor der fx både indgår læge, psykiater, sygeplejerske, diætist og psykolog i behandlingen. Afdelingerne tilbyder som oftest både indlæggelse og ambulant behandling.

De højt specialiserede afdelinger findes der fire af i Danmark: to i København, en i Risskov ved Århus og en i Odense. På de højt specialiserede afdelinger behandles kun de sværeste tilfælde af spiseforstyrrelser, herunder primært anoreksi. Derudover har de højt specialiserede afdelinger også til opgave at rådgive de øvrige afdelinger samt udvikle og lede forskning inden for spiseforstyrrelser og behandling.

Man kan ikke henvende sig direkte til de psykiatriske afdelinger, men skal henvises igennem egen læge, hvis man skal behandles i psykiatrien. Ofte vil ventetiden til de offentlige behandlingssteder ligge på mellem 3 og 12 måneder.

Der er forskel på de forskellige afdelingers behandlingsmetoder og tilbud, men ofte er der tale om mere eller mindre fastlagte forløb. Det vil som regel altid forsøges at gøre behandlingen ambulant, da patienten derved kan forblive i sit vante miljø og undgå afbræk i fx skole, job eller uddannelse.

Psykiater

En psykiater er en speciallæge, der er specialiseret i psykiske lidelser. Psykiateren kan lige som den praktiserende læge ordinere medicin (fx antidepressiv). Nogle psykiatere er også videreuddannet i samtaleterapi, hvilket kan være en fordel når det gælder behandling af spiseforstyrrelser eller selvskade.

For at komme i behandling hos en psykiater skal man henvises fra sin praktiserende læge. Det er forskelligt, hvorvidt psykiateren fungerer som eneste behandler eller om der samtidig anbefales/henvises til anden støtte og hjælp.

De fleste psykiatere har et ydernummer under sygesikringen, hvilket betyder at behandlingen er gratis, når man har en henvisning. Der findes dog også psykiatere uden ydernummer, hvor man som udgangspunkt selv skal betale for behandlingen.

Psykolog

En psykolog har en femårig universitetsuddannelse og kan derudover blive autoriserede gennem en toårig praktisk efteruddannelse. Psykologtitlen (cand.psych.) er en beskyttet titel, hvilket betyder, at det kun er tilladt at fungere som psykolog, hvis man har gennemført den femårige uddannelse.

Psykologer tilbyder samtaleterapi og andre terapiformer som fx kunstterapi eller kropsterapi og deres terapeutiske udgangspunkt og fokus er derfor varierende, hvilket kan være værd at være opmærksom på, når man søger en psykolog.

Man skal som udgangspunkt selv betale for psykologhjælp og Dansk Psykologforenings takst er pt. 924 kr. for første konsultation og derefter 770 kr. for de efterfølgende konsultationer. En række psykologer har ydernummer hos sygesikringen, hvilket betyder at de tager imod dem, der er blevet henvist fra egen læge.

Med en henvisning kan der ydes tilskud til psykologhjælp, så sygesikringen dækker 60 % af omkostningerne. Som udgangspunkt vil en henvisning være på 12 samtaler, med mulighed for forlængelse med yderligere 12 samtaler. Henvisningen får man fra sin praktiserende læge og henvisningen kan efter reglerne rekvireres af følgende personkreds:

  1. Røveri-, volds- og voldtægtsofre.
  2. Trafik- og ulykkesofre.
  3. Pårørende til alvorligt psykisk syge personer.
  4. Personer ramt af alvorligt invaliderende sygdom.
  5. Pårørende til personer ramt af en alvorligt invaliderende sygdom.
  6. Pårørende ved dødsfald.
  7. Personer, der har forsøgt selvmord.
  8. Kvinder, der, som følge af misdannelser eller lignende ved barnet, får foretaget provokeret abort efter 12. graviditetsuge.
  9. Personer, der inden det fyldte 18. år har været udsat for incest eller andre seksuelle overgreb.
  10. Personer med let til moderat depression fra 18 år.
  11. Personer med let til moderat angstlidelse herunder OCD mellem 18 og 38 år.

Spiseforstyrrelser og selvskade er ikke direkte henvisningsgivende årsager, hvis ikke personen samtidig kan indgå under en af ovenstående kategorier. Det er dog muligt at søge kommunen om tilskud til psykologbehandling, hvilket gøres gennem egen sagsbehandler eller via Borgerservice i kommunen. Om tilskuddet bevilges afhænger af en individuel, økonomisk beregning.

På hjemmesiden www.psykologeridanmark.dk kan man søge efter psykologer og indsnævre søgningen efter geografisk områder, speciale i spiseforstyrrelser og/eller selvskade og om, hvorvidt psykologen tager imod klienter med henvisning fra egen læge.

Psykoterapeut

Psykoterapeuter tilbyder ligesom psykologer forskellige former for terapi. I modsætning til psykologer er titlen som psykoterapeut ikke en beskyttet titel, hvilket betyder, at enhver i princippet kan kalde sig psykoterapeut.

Der er ingen kontrol af psykoterapeuter og det kan derfor være svært at gennemskue, hvilken uddannelse, kompetence og erfaring den enkelte psykoterapeut har. Det kan derfor være en hjælp at bruge Psykoterapeutforeningen til at søge efter en psykoterapeut, idet foreningen stiller en række krav til deres medlemmer. Psykoterapeutforeningen er en forening for psykoterapeuter, som:

Har en mellemlang eller lang videregående uddannelse af psykologisk, pædagogisk, social- eller sundhedsfaglig karakter samt minimum tre års erhvervserfaring inden for dette område.
Har en psykoterapeutisk efteruddannelse med bestået eksamen fra en af de af foreningen godkendte psykoterapeutuddannelser.
Foreningens hjemmeside er www.psykoterapeutforeningen.dk.

Tilbage