Ny rapport: Unges selvskadende adfærd

Center for Selvmordsforskning udgav i januar 2015 en rapport om unges selvskadende adfærd baseret på forskning fra 2001 til 2011. Denne viser, at der er sket en stigning i antallet af selvmord, selvmordsforsøg og personer med selvskade i løbet af de seneste 10 år.

Rapporten gennemgår 10 års forskning vedrørende den udvikling, der har været, indenfor unges tanker og handlinger i forbindelse med selvmord, selvmordsforsøg og selvskade. Den baseres på spørgeskemabesvarelser fra 20.124 unge i alderen 13-19 år. Data er indsamlet på forskellige uddannelsesinstitutioner i Danmark, herunder folkeskoler og gymnasier.

En bred forståelse af selvskade

Center for selvmordsforskning beskriver selvskade som en handling uden dødelig udgang, hvor en person med vilje foretager sig én eller flere af følgende ting:

En handling (fx skære i sig selv, springe fra højde) med hensigt på at skade sig selv
Indtag af afslappende eller ulovlige stoffer; indtag af medikamenter (i ikke anbefalede mængder)
Indtag af ikke-indtagelige objekter.
Rapporten anvender således en bred definition, idet Center for selvmordsforskning anser fx indtagelse af stoffer og medikamenter i store mængder som selvskade. I flere af undersøgelsens hovedspørgsmål adskilles selvskade endvidere ikke fra selvmordsforsøg.

Selvskade – en stigende tendens i samfundet

Rapporten viser, at der er sket en stigning i antallet af unge med selvskade fra 2001 til 2011. I opgørelsen er skelnes dog ikke mellem selvskade og selvmordsforsøg, da den er lavet på bagrund af følgende spørgsmål: ”Har du nogen sinde skadet dig selv med vilje, fordi du havde det psykisk dårligt eller ville dø”. Det er dermed ikke muligt på baggrund af rapporten at få indsigt i, om det er den ikke-selvmordsrettede selvskade, som ViOSS beskæftiger sig med[1], der er steget eller om det er selvmordsforsøg eller begge dele, der er steget i perioden.

Rapporten viser, at det gennem årene primært har været piger, der har skadet sig selv. Fra 2001-2007 er andelen af piger med selvskade steget markant, og i 2011 var det knap fire gange så hyppigt hos piger som hos drenge at have skadet sig selv minimum én gang. Samme år havde i alt 3.246 danske unge i alderen 13-19 år selvskade.

Flest selvmord blandt mænd

Rapporten viser en stigning i antallet af selvmord både blandt unge mænd og kvinder fra 2003 til 2012.

Når man sammenligner de to køn, er forekomsten af selvmord højest blandt unge mænd, mens forekomsten af selvmordsforsøg er højest blandt kvinder. Grunden til at der ses markant flere selvmord blandt unge mænd er, at mænd brugere farligere metoder, som skydevåben og hængning sammenlignet med kvinder.

Risikofaktorer for selvskade og selvmordsforsøg

Rapporten identificerer socialrelaterede belastninger som signifikante risikofaktorer for selvmordsforsøg og selvskadende adfærd. Blandt de væsentligste årsager til unges tanker og handlinger i forbindelse med selvskade, selvmordsforsøg og selvmord fremhæves følgende:

  • Selvmord eller selvmordsforsøg i familien
  • Forældres skilsmisse/forældre flyttet fra hinanden
  • Selvmordsforsøg blandt venner
  • Vanskeligheder ved at beholde eller få venner
  • Alvorlige problemer med kærester
  • Selv eller venner udsat for ulykke
  • Udsat for fysisk misbrug
  • Problemer med seksuel orientering
  • Tvunget til seksuelle aktiviteter
  • Konflikt med politiet
  • Faglige problemer
  • Mobbet i skolen
     

En af de væsentlige årsager, der fremhæves i rapporten, er når forældre går fra hinanden. Rapporten påpeger, at 46,5 % af alle ægteskaber ender i skilsmisse. Forældres skilsmisse kan betyde, at den unge i en periode kan føle usikkerhed og utryghed ved relationer til såvel forældre som til venner. Dette kan være en væsentlig risikofaktor for selvskade og selvmordsforsøg. Gode, tætte og nære relationer er imidlertid en vigtig beskyttende faktor for børn og unges trivsel.

De sociale medier overtager det fysiske samvær

I forlængelse af de signifikant betydningsfulde risikofaktorer fremhæver rapporten endvidere de sociale mediers stigende rolle i de unges liv. Det påpeges, at de sociale medier er en mulig indflydelsesrig faktor for unges mistrivsel.

Center for Selvmordsforskning fremhæver i den forbindelse yderligere, at unge der har forsøgt at begå selvmord eller unge med selvskade ofte har over 400 venner på Facebook, hvilket skal indikere, at de i højere grad bruger tid på de sociale medier end på at mødes fysisk med deres venner. Dette kan således betyde, at de sociale mediers stigende rolle i de unges liv går ud over deres trivsel.

Fremtidens forskning

Center for selvmordsforskning er nogle af de første til at beskrive udviklingen i antallet af unge med selvskade, selvmord eller selvmordsforsøg over en 10 årig periode. De observerer en stigning i antallet af unge med dårlig trivsel, og sætter fokus på forhold i det danske samfund, der påvirker denne tendens. Risikofaktorer i unges opvækst så som familierelationer, fysisk og seksuel misbrug, relation til venner og trivsel i skolen er betydningsfulde faktorer for unges adfærd. Endvidere er der indikationer på, at det høje antal skilsmisser, og de sociale mediers stigende rolle i unges liv, også har betydning for unges mistrivsel. Rapporten påpeger nødvendigheden af at undersøge, hvilke forhold, der beskytter sårbare, udsatte og selvmordstruede børn og unge mod at begå selvmord eller skade sig selv og inddrage den forskningsbaserede viden i indsatser fremadrette

Hent rapporten: Unges selvskadende adfærd fra 2001-2011

[1] ViOSS definition af selvskade: ”En bevidst, gentagende og ikke-psykotisk adfærd, som medfører direkte fysiske skader. Og der er ingen intention om selvmord