Herunder kan du læse mere om rehabilitering generelt både i forhold til spiseforstyrrelser og selvskade, samt elementerne i rehabilitering.

Hvad er rehabilitering?

Rehabilitering er den indsats, som kan tilbydes for at understøtte og fremme den individuelle recoveryproces. Recovery – at komme sig – handler om det enkelte menneskes egen gennemlevede proces, hvor rehabilitering handler om den hjælp, støtte og de værktøjer, som de andre stiller til rådighed. Det er den indsats, andre yder for at støtte op om det enkelte menneskes proces mod at komme sig.

I rehabiliteringen er målet at genoprette det fysiske, psykiske og sociale funktionsniveau, og der arbejdes mod at forebygge tilbagefald. Rehabilitering omfatter således ikke kun personens sygdom, men også de områder af personens liv, der har betydning for, at han eller hun kan leve et almindeligt hverdagsliv både på det sociale, uddannelses- og arbejdsmæssige plan.

Rehabilitering finder sted sideløbende med og i forlængelse af behandling og hjælper til at fastholde behandlingens resultater og fortsætte mod et – for den enkelte person – godt liv.

Formålet med rehabiliteringen er, at personen opnår et så selvstændigt og meningsfuldt liv som muligt, altså maksimal livskvalitet ud fra egne prioriteringer og beslutninger, således at personen hjælpes tilbage til en almindelig og værdig hverdag.

Der skelnes traditionelt mellem behandling og rehabilitering. Hvor der ved behandling sættes fokus på sygdommen, symptomerne og helbredelsen, udvides fokus ved rehabilitering til også at omfatte det, der har betydning for deltagelse i et almindeligt hverdagsliv i fællesskab med andre og i samfundet, socialt og arbejdsmæssigt mv.

Der er imidlertid tendenser til, at der i mindre grad skelnes mellem behandling og rehabilitering, men at rehabiliteringen foregår parallelt som en integreret og koordineret del af behandlingen.

Definition på rehabilitering

Der er ikke konsensus om definitionen på rehabilitering. I forståelsen af rehabilitering lægger ViOSS sig op ad den definition, som blev udviklet af MarselisborgCentret og Rehabiliteringsforum Danmark i Hvidbog om rehabilitering i 2004:

Rehabilitering er en målrettet og tidsbestemt samarbejdsproces mellem en borger, pårørende og fagfolk. Formålet er at borgeren, som har eller er i risiko for at få betydelige begrænsninger i sin fysiske, psykiske og/eller sociale funktionsevne, opnår et selvstændigt og meningsfuldt liv. Rehabilitering baseres på borgerens hele livssituation og beslutninger og består af en koordineret, sammenhængende og vidensbaseret indsats. (Hvidbog om rehabiliteringsbegrebet 2004:16)

Du kan læse mere om rehabiliteringsbegrebet i Hvidbog om rehabilitering

Andre definitioner på rehabilitering

Sundhedsstyrelsens definition på rehabilitering:

"Sundhedsaktivitet, der indeholder elementer af både forebyggelse og sundhedsfremme, med det formål, at patienten, som har risiko for at få begrænsninger i sin fysiske, psykiske eller sociale funktionsevne, opnår et selvstændigt og meningsfuldt liv.”

U.S. Psychiatric Rehabilitation Associations definition på rehabilitering:

- Psykiatrisk rehabilitering fremmer recovery, en fuldstændig integration i samfundet og forbedret livskvalitet for mennesker, der har fået stillet en hvilken som helst psykiatrisk diagnose, som i alvorlig grad forringer deres funktionsniveau. Psykiatriske rehabiliteringstilbud er samarbejdende, individorienterede og individualiserede, og et grundlæggende element inden for det spektrum af tilbud, der må gives til mennesker, og skal være evidensbaserede. De fokuserer på at hjælpe mennesker med at genopdage færdigheder og på at have adgang til de hjælpemidler, der er behov for at de kan øge deres evner til at lykkes og være tilfredse med livet inden for de omgivelser, de selv har valgt, og som vedrører liv, uddannelse, læring og sociale forhold

(www.uspra.org)

WHO definition på psykosocial rehabilitering:

"Psykosocial rehabilitering er en proces der fremmer muligheder for individer med funktionsnedsættelse til at opnå størst mulig grad af selvstændig funktion i samfundet. Det indbefatter både forbedring af individets kompetencer - og forandring af omgivelserne. Målet er at optimere individuel funktionsmåde og minimere funktionsnedsættelsen og handicappet, med vægt på individets valg i en fremgangsrig tilværelse i samfundet".

(WHO: International practice in psychosocial/psychiatric rehabilitation. 1999)

Ansvar og tilbud

Rehabilitering involverer mange forskellige aktører og går på tværs af kommuner, regioner og sektorer. Rehabilitering finder sted i alle sektorer, hvor relevante indsatser kan foregå, herunder social- og sundhedssektoren, den beskæftigelsesmæssige, pædagogiske og uddannelsesmæssige sektor samt kultur/fritidssektoren, og også i det øvrige samfund, fx erhvervslivet, foreninger, netværk og andet borgersamarbejde, frivilligt arbejde m.m.

I Danmark ligger ansvaret for behandling i regionerne, mens ansvaret for social rehabilitering primært ligger i kommunerne. Inden for de psykiske lidelser er udredning og behandling regionernes ansvar, mens de øvrige indsatser er kommunalt ansvar herunder både myndigheds- og finansieringsansvar.

Kommunernes ansvar

Kommunerne har efter opgave- og strukturreformen overtaget hele den sociale indsats for personer med psykisk funktionsnedsættelse, dvs. også den specialiserede socialpsykiatri, som tidligere var i amterne. Hovedydelser er socialpædagogisk støtte, opsøgende arbejde, botilbud, værestedstilbud og dag- og beskæftigelsestilbud.

Kommunen yder også hjemmehjælp og sygepleje, misbrugsbehandling, rådgivning om bolig, forsørgelse, uddannelse mv. og er ansvarlige for genoptræning på baggrund af en plan udarbejdet som del af sygehusbehandlingen.. Den sociale handleplan danner grundlag for en sammenhængende indsats på tværs i kommunen.

Kommunerne er således hovedaktør på rehabiliteringsområdet, idet ansvaret for ydelser og tilbud med et rehabiliterende sigte, hovedsageligt er forankret i kommunerne. Kommunerne har efter gældende lovgivning mulighed for at iværksætte ydelser og tilbud inden for sundheds-, social-, beskæftigelses- og undervisningsområdet, der alle kan indgå som elementer i et samlet rehabiliteringsforløb. Kommunerne har således rammerne til at tilrettelægge rehabiliteringsforløb, så der er sammenhæng og koordination i indsatserne fra de forskellige kommunale områder.

Kommunale tilbud

Som en del af strukturreformen i 2007 blev det besluttet at oprette en tilbudsportal på det sociale område med oplysninger om samtlige kommunale, regionale og private tilbud.

Ifølge § 14 i loven om social service, er det socialstyrelsen, som samler og formidler oplysningerne i Tilbudsportalen, og kun de tilbud som er registreret i Tilbudsportalen, kan bruges af kommunerne. Den ansvarlige myndighed for, at oplysningerne på Tilbudsportalen er opdaterede og korrekte er primært kommunerne, og når et tilbud indberettes, skal det godkendes af myndigheden før oplysningerne kan ses på Tilbudsportalen. Som supplement til myndighedernes godkendelse kvalitetssikrer Socialstyrelsen løbende oplysningerne på Tilbudsportalen. Formålet er at sikre at oplysningerne om det enkelte tilbud er retvisende, opdaterede og sammenlignelige.

ViOSS påtager sig ikke ansvaret for kvaliteten af det enkelte tilbud, ligesom vi ikke kan stå til ansvar for tilbuddets relevans overfor den givne målgruppe.

Se tilbudsportalen her.

Udfordringer for rehabilitering

Den enkelte borgers rehabiliteringsforløb vil ofte påbegyndes på sygehus, hos egen læge eller i en af de kommunale forvaltninger, alt efter hvad der er den centrale problemstilling og hvilken indgang til ydelser og tilbud, borgeren har. Optimalt påbegyndes rehabiliteringen under behandlingen, hvor der lægges en plan for det videre forløb.

Organiseringen på tværs af region og kommune er en udfordring for det gode rehabiliteringsforløb, idet der fx kan være en risiko for, at informationer går tabt eller, at indsatsen ikke er koordineret på tværs af region og kommune. Udfordringen skyldes også, at det økonomisk er to forskellige parter, der ansvarlige for hver deres del. For at imødekomme dette laves der af regionen behandlingsplaner, mens kommunerne udvikler sociale handlingsplaner for borgeren, ligesom der kan udarbejdes udskrivningsaftaler, som skal hjælpe koordineringen på tværs af region og kommune. Dette er dog ikke en fast procedure.

Sygehuse og praksissektor er ligeledes væsentlige aktører og samarbejdsparter i en rehabiliteringsindsats. Sammenhæng mellem den kommunale rehabilitering og indsatser i det regionale sundhedsvæsen – sygehuse og almen praksis – er derfor en vigtig forudsætning for vellykkede rehabiliteringsforløb.

Indenrigs- og sundhedsministeriet, socialministeriet, beskæftigelsesministeriet og undervisningsministeriet har i fællesskab udarbejdet en Vejledning om kommunal rehabilitering i kommunerne gældende fra juni 2011. Ifølge denne er det op til den enkelte kommunalbestyrelse, hvordan man inden for lovens rammer vælger at tilrettelægge indsatsen.

Rehabilitering: spiseforstyrrelser eller selvskade

Kommunen er ikke forpligtet på at tilbyde særlige indsatser til personer, der har haft en spiseforstyrrelse, da det centrale for kommunen ikke er diagnosen, men om personen har nedsat funktionsevne eller sociale problemer. På trods heraf tilbyder enkelte kommuner specialiserede rehabiliteringstilbud til borgere med spiseforstyrrelser eller selvskade.

Kommunernes tilbud til personer med spiseforstyrrelser eller selvskade

I februar 2013 færdiggjorde ViOSS en større undersøgelse af danske kommuners rehabiliteringstilbud til personer med spiseforstyrrelser eller selvskade. Undersøgelsen viser et stort forebyggelses- og rehabiliteringspotentiale med menneskelige såvel som samfundsøkonomiske gevinster.

Undersøgelsen viser blandt andet, at:

  • Specialiserede kommunale rehabiliteringstilbud nedsætter hyppigheden af genindlæggelser på børne- og ungeområdet.
  • Mindre end en fjerdedel af landets kommuner har specialiserede tilbud til personer, der har været behandlet i psykiatrien for en spiseforstyrrelse.
  • Mindre end tre ud af ti kommuner har specialiserede tilbud til personer, der ikke er syge nok til komme i behandling i psykiatrien, men som kunne have gavn af en indsats.

Undersøgelsen er gennemført som en elektronisk spørgeskemaundersøgelse blandt samtlige danske kommuner med et spørgeskema med fokus på børne- og ungeområdet samt et med fokus på voksne. Undersøgelsen fokuserer således ikke på psykiatrisk behandling af personer med spiseforstyrrelser eller selvskade, men på den indsats de enkelte kommuner yder overfor denne målgruppe.

Elementer i rehabiliteringen

Marianne Lau og Mette Waaddegaard gør i deres artikel ”Rehabilitering ved spiseforstyrrelser” opmærksom på en række elementer, som er vigtige i rehabiliteringsindsatsen over for personer med spiseforstyrrelser:

  • Uddannelses- og erhvervsevne: Efter et længere sygdomsforløb kan der være brug for støtte til at vende tilbage til uddannelse eller arbejdsmarkedet. Lov om aktiv social politik giver mulighed for arbejdsprøvning, fleksjob, løntilskud, nedsat arbejdstid, højskole, ekstra SU-klip eller praktikophold
  • Økonomi: Der kan være brug for hjælp til at få overblik over og styre økonomien. Der kan også være brug for økonomisk støtte. Lov om aktiv socialpolitik og Lov om social service giver mulighed for økonomisk støtte til fx store tandlægeregninger.
  • Socialt netværk og sociale kompetencer: Der kan være brug for indsatser der styrker patientens sociale kompetencer. Der kan også være brug for livskvalitetsfremmende aktiviteter og sociale aktiviteter. For at benytte de pårørendes ressourcer bedst muligt kan der være brug for netværkssamtaler eller psykoedukation for pårørende, der ruster dem til opgaven.
  • Bostøtte og aflastning: Efter en længere indlæggelse kan der være brug for at starte med at bo på et bosted og efterfølgende bostøtte og for de unges vedkommende måske en aflastningsfamilie i rehabiliteringsforløbet.

Læs mere: Marianne Lau og Mette Waaddegaard: ”Rehabilitering ved spiseforstyrrelser” i Lene Falgaard Eplov, Lisa Korsbek, Lone Petersen og Mette Olander: Psykiatrisk og psykosocial rehabilitering (2010)

Tilbage