Overblik over de seneste rapporter omkring spiseforstyrrelser og selvskade.

2016

Sygdomsbyrden i Danmark – Ulykker, selvskade og selvmord

Denne rapport præsenterer betydningen af ulykker, selvskade, selvmordsforsøg og selvmord for folkesundheden i Danmark. Der skelnes i rapporten ikke mellem selvskade og selvmordsforsøg. Derudover er det kun personer, der har været i kontakt med hospitalsvæsenet som er inddraget, dvs. at personer med selvskade af mildere grad, som ikke er blevet behandlet i hospitalssektoren, ikke er medtaget.

Rapporten viser bl.a., at der i Danmark årligt er 7.000 personer, der begår selvmord, forsøger at begå selvmord eller udøver selvskade, og at der årligt er 7.800 somatiske indlæggelser blandt personer, der har forsøgt at begå selvmord eller har udøvet selvskade. Herudover viser rapporten, at der er ekstra omkostninger på 200. mio. kr. til behandling og pleje blandt personer, der har forsøgt at begå selvmord eller udøvet selvskade, i forhold til personer, der ikke har forsøgt at begå selvmord eller udøvet selvskade. Samt ekstra omkostninger på 3,6 mia. kr. ved tabt produktion.

Udarbejdet for Sundhedsstyrelsen af Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet
Hent: Sygdomsbyrden i Danmark

Center for Selvmordsforskning: Beskyttende faktorer for unge med
selvskadende adfærd

Center for Selvmordsforskning har udgivet en rapport, hvor de har undersøgt hvilke forhold, som beskytter unge mod sårbarhed, selvskadende tanker og selvskadende adfærd.

Undersøgelsen viser blandt andet, at et godt socialt netværk er en beskyttende faktor. Familie ser ud til at være den mest beskyttende faktor for både sårbarhed og selvskade, men venner har dog også en signifikant beskyttende effekt.

Udarbejdet af Center for Selvmordsforskning
Hent: Beskyttende faktorer for unge med selvskadende adfærd

ViOSS: Forældre til personer med spiseforstyrrelser

Nye tal viser, at det er hårdt at være forældre til en person med en spiseforstyrrelse.

Undersøgelsen viser, at forældrene føler sig stressede, deprimerede, og at de bærer på en konstant bekymring for deres barn – en bekymring omkring, hvorvidt deres barn nogensinde får et godt liv, eller hvorvidt deres barn overhovedet overlever sygdommen.

Udarbejdet af ViOSS
Hent: Forældre til personer med spiseforstyrrelser – en panelundersøgelse

Sundhedsstyrelsen: National klinisk retningslinje for behandling af anoreksi

En ny klinisk retningslinje til behandling af anoreksi indeholder anbefalinger vedrørende behandling af børn, unge og voksne med anoreksi. Retningslinjen skal ses i sammenhæng med øvrige retningslinjer og vejledninger på området. Retningslinjen anbefaler blandt andet, at behandlingen fokuserer på kernesymptomerne ved anoreksi. Med kernesymptomer forstås både undervægt samt psykologiske og adfærdsmæssige symptomer på anoreksi. Psykologiske symptomer har med patientens tanke- og følelsesmønstre at gøre, mens adfærdsmæssige symptomer fx kan omfatte ekstreme diæter og tvangsmotion.

Udarbejdet af Sundhedsstyrelsen
Hent: National klinisk retningslinje for behandling af anorexia nervosa

Børnerådet: Hver fjerde pige i 9. klasse er i fare for at få en spiseforstyrrelse

Ny undersøgelse fra Børnerådet viser, at slankekurer og madritualer er meget udbredte blandt unge i 9 klasse. Undersøgelsen er foretaget blandt 1.400 elever i 9. klasse. Resultaterne viser bl.a., at 23 % af pigerne og 9 % af drengene i 9. klasse har et forhold til mad, der giver dem en øget risiko for at udvikle en spiseforstyrrelse. Samtidig viser undersøgelsen, at mere end halvdelen af de unge piger med risikoadfærd for spiseforstyrrelser, har skadet sig selv med vilje.

Udarbejdet af Børnerådet
Hent: Hver fjerde pige i 9. klasse er i fare for at få en spiseforstyrrelse

Danske patienter: Børn som pårørende

Undersøgelse blandt Danske Patienters medlemsforeninger vedrørende børn som pårørende. Undersøgelsen viser, både hvordan forældre oplever, at deres raske børn bliver påvirket af sygdom i familien, men også i hvilken grad forældrene har oplevet hjælp og støtte til børnene – eller mangel på samme.

Udarbejdet af ViOSS
Hent: Børn som pårørende

ViOSS: Spiseforstyrrelser, selvskade og sociale medier

Undersøgelsen viser, at sociale medier både kan have en positiv og negativ effekt for personer med spiseforstyrrelser og selvskade. Der bliver delt erfaringer med tips og tricks til den perfekte selvskademetode og til den ultimative kur. Men samtidig bliver der også givet støtte og gode råd til at bekæmpe spiseforstyrrelsen og selvskaden.

Udarbejdet af ViOSS
Hent: Spiseforstyrrelser, selvskade og sociale medier

SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd: Unge med depressive symptomer er langt værre stillet end andre

Undersøgelsen viser, at unge med depressive symptomer er ringere stillet end deres jævnaldrende på en lang række områder. Undersøgelsen har fulgt 6.000 børn født i 1995 fra fødslen til deres 3., 7., 11., 15. og 18. år i 2014. Resultaterne viser blandt andet, at 22 % af de 18-årige unge har depressive symptomer. Desuden er der en mindre gruppe på 4 %, der både som 15- og 18-årige havde depressive symptomer: ”de vedvarende depressive”. Problemstillingen berører overvejende piger, og særligt de ”vedvarende depressive” har betydeligt oftere end andre unge lavere selvværd og udtalte ensomhedsproblemer. 

Udarbejdet af SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd
Hent: Unge i Danmark – 18 år og på vej til voksenlivet

ViOSS: Erfaringsopsamling om Binge Eating Disorder (BED)

Rapporten præsenterer resultaterne fra et specialiseret gruppebehandlingsforløb af BED i regi af Landsforeningen mod spiseforstyrrelser og selvskade (LMS). Resultaterne viser, at behandlingen har en positiv effekt på målgruppen. Cirka 2/3 af deltagerne lever ikke længere op til diagnosekriterierne for BED efter behandlingen, antallet af overspisninger er faldet markant, og deltagernes trivsel er forbedret. Undersøgelsen bidrager endvidere med unik og dybdegående viden om, hvad der karakteriserer personer med BED i Danmark og de problematikker, som de kæmper med.

Udarbejdet af ViOSS
Hent: Erfaringsopsamling om Binge Eating Disorder (BED)

Børnerådet: Mere end hver femte i 9. klasse har skadet sig selv

Undersøgelsen viser, at selvskade er et udbredt problem blandt unge. Undersøgelsen er foretaget blandt 1.400 elever i 9. klasse. Resultaterne viser blandt andet, at 22 % unge har skadet sig selv, og at der er flere piger end drenge, som har skadet sig selv. Samtidig viser undersøgelsen, at unge fra brudte familier og unge, der bor i økonomisk trængte familier, oftere skader sig selv.

Udarbejdet af Børnerådet
Hent: Mere end hver femte i 9. klasse har skadet sig selv

ViOSS: Konflikt mellem spiseforstyrrelse og moderskab

Rapporten præsenterer resultaterne fra den første danske undersøgelse med fokus på oplevelsen af graviditet og moderskab blandt mødre med en spiseforstyrrelse. Undersøgelsen stiller skarpt på de udfordringer, mødrene står over for i bestræbelserne på at håndtere både moderskabet og spiseforstyrrelsen. Undersøgelsen baseres på kvalitative interview med mødre med anoreksi, bulimi eller atypisk spiseforstyrrelse. Undersøgelsens resultater diskuteres med udgangspunkt i eksisterende viden på området og der gives konkrete anbefalinger i forhold til arbejdet med mødre, som lider af en spiseforstyrrelse.

Udarbejdet af ViOSS
Hent: Konflikt mellem spiseforstyrrelse og moderskab

ViOSS: Tandlæger og spiseforstyrrelser

Undersøgelsen har til formål at undersøge danske tandlægers viden om og kompetencer til at identificere og håndtere patienter, som lider af spiseforstyrrelser, samt hvordan personer med spiseforstyrrelser har det med deres egne tænder og det at gå til tandlægen. Resultaterne viser, at tandlægerne har stor viden om spiseforstyrrelser og deres orale komplikationer, men at de fleste finder det vanskeligt at få sat ord på deres mistanke om en spiseforstyrrelse overfor patienten. Kun en tredjedel har haft en samtale med deres tandlæge om spiseforstyrrelsen.

Udarbejdet af ViOSS og Odontologisk Institut, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet
Hent: Tandlæger og spiseforstyrrelser


2015

Nationale retningslinjer for rehabilitering til borgere med svære spiseforstyrrelser

Socialstyrelsen har udarbejdet nationale retningslinjer der skal hjælpe kommunerne med at sikre høj faglig kvalitet i tilrettelæggelsen og gennemførelsen af rehabilitering til borgere med svære spiseforstyrrelser. Retningslinjerne indledes med tre rammesættende kapitler hhv. 1) introduktion, 2) beskrivelse af målgruppen borgere med svære spiseforstyrrelser samt 3) gennemgang af overordnende principper for et godt rehabiliteringsforløb for målgruppen. Dernæst følger 4 kapitler med retningslinjer for rehabilitering til borgere med svære spiseforstyrrelser. 

Udarbejdet af Socialstyrelsen
Hent: Nationale retningslinjer for rehabilitering til borgere med svære spiseforstyrrelser

ViOSS: Jul med en spiseforstyrrelse

Rapporten sætter fokus på, hvilke udfordringer der er i julen for personer, som har en spiseforstyrrelse og deres pårørende. Resultaterne viser blandt andet, at personer der har en spiseforstyrrelse, frygter julen signifikant mere end de glæder sig til den. Konfliktniveauet stiger og det samme gør frygten for, at spiseforstyrrelsen skal komme ud af kontrol.

Udarbejdet af ViOSS
Hent: Jul med en spiseforstyrrelse

Center for selvmordsforskning: Kærestevold og dets følger

Rapporten undersøger kærestevoldsrelaterede årsager til selvskade og selvmordsforsøg blandt 1886 13-19 årige. Derudover afdækkes, hvilke hjælpemuligheder, de unge benytter sig af, hvis de har brug for hjælp efter kærestevold eller overgreb. Resultaterne viser, at 27 % af de unge alvorligt har overvejet at skade sig selv uden at gennemføre det, mens 17 % har skadet sig selv. Derudover finder undersøgelsen, at 40 % af de unge, der har været udsat for kærestevold skader sig selv og at 20 % af de unge, der har været udsat for psykisk, fysisk eller seksuel vold fra en anden person har skadet sig selv.

Udarbejdet af Lillian Zøllner
Hent: Kærestevold og dets følger

Statens Institut for Folkesundhed ved Syddansk Universitet: Ungdomsprofilen 2014

Ungdomsprofilen 2014 er en landsdækkende spørgeskemaundersøgelse om sundhedsadfærd, helbred og trivsel blandt 75.000 unge på almengymnasiale uddannelser og på erhvervsuddannelsernes grundforløb. Undersøgelsen viser blandt andet, at henholdsvis 18 % og 22 % af gymnasieelever og erhvervsskoleelever har skadet sig selv med vilje, flere piger end drenge.

Udarbejdet af: Pernille Bendtsen, Stine Schou Mikkelsen & Janne S. Tolstrup
Hent: Ungdomsprofilen 2014

ViOSS: Selvskade i den danske befolkning

ViOSS har udarbejdet en rapport med fokus på erfaringer med og kendskab til selvskade i den danske befolkning. Rapporten viser blandt andet, at 11 % af danskerne på et tidspunkt i deres liv har skadet sig selv med vilje. Langt den største andel findes i den yngre befolkning, hvor 32 % af de 18-25 årige angiver at have skadet sig selv, mens dette gælder for 30 % af de 26-30 årige.

Udarbejdet af ViOSS
Hent: Selvskade i den danske befolkning

Sundhedsstyrelsen: National Klinisk Retningslinje for behandling af moderat og svær bulimi

Den nye retningslinje for behandling af bulimi omhandler både medicinsk og psykoterapeutisk behandling. Målet med retningslinjen er at højne og ensarte kvaliteten af behandlingen i hele landet. Derudover skal retningslinjen sikre, at så stor en andel af de behandlingskrævende patienter som muligt, bliver henvist til specialiseret behandling for spiseforstyrrelser.

Udarbejdet af en arbejdsgruppe under Sundhedsstyrelsen
Hent: National Klinisk Retningslinje for behandling af moderat og svær bulimi

Center for Selvmordsforskning: Unges selvskadende adfærd 2001-2011

Rapporten handler om sårbarhed, selvskade, selvmordsforsøg og selvmord blandt unge. Undersøgelsen baseres på kvantitativt data, besvaret af 20.126 unge i alderen 13-19 år fra 2001-2011. Formålet med rapporten er at synliggøre 10 års forskning vedrørende den udvikling, der har været, indenfor unges selvskadende adfærd. Rapporten viser en stigning i antallet af selvmordsforsøg og personer, der skader sig selv, i Danmark. Blandt de mulige årsager til unges tanker og handlinger i forbindelse med selvskade, selvmordsforsøg og selvmord fremhæves den høje danske skilsmisserate og den stigende rolle, de sociale medier spiller i de unges liv.

Udarbejdet af Lilian Zøllner
Hent: Unges selvskadende adfærd 2001-2011


2014

Børnerådet: Det er bare almindelige mennesker, der har en sårbarhed

56 børn og unge mellem 11-17 år fortæller om, hvordan det er at være indlagt i psykiatrien. Blandt de mest forekommende diagnoser er spiseforstyrrelser. De unges egne perspektiver har hidtil været svagt belyst, og derfor er rapporten Børnerådets bidrag til, hvordan vi får en bedre behandling af patienterne i det psykiatriske system – set med børn og unges øjne. Rapporten belyser blandt andet, hvordan især de unge med spiseforstyrrelser oplever, at der ikke bliver lyttet nok til dem. De føler, de bliver mødt med mistro fra personalet, der affejer dem med, at det er ’deres sygdom, der taler’. De oplever, at der fokuseres for meget på spisning og vægt og for lidt på at få det bedre psykisk.

Udarbejdet af Børnerådet
Hent: Det er bare almindelige mennesker, der har en sårbarhed

Vidensråd for forebyggelse: Børn og unges mentale helbred

På baggrund af publicerede danske undersøgelser, kortlægger Vidensråd for Forebyggelse i deres nye rapport forekomst, fordeling og udvikling i mentalt helbred blandt unge i Danmark (10-24 årige). Desuden anvendes både dansk og international litteratur til identifikation af de vigtigste faktorer med betydning for unges mentale helbred samt som grundlag for diskussion af konsekvenser og mulige indsatsområder. Kapitel 4 kortlægger psykiske helbredsproblemer, hvor selvskade er redegjort for i afsnit 4.7. Her skitseres forekomsten og fordelingen af selvskadende adfærd hos børn og unge samt mulige konsekvenser heraf. Spiseforstyrrelser er behandlet i kapitel 5, afsnit 5.5, hvor der redegøres for anoreksi, bulimi og tvangsoverspisning.

Udarbejdet af Pernille Due, Finn Diderichsen, Charlotte Meistrup, Merete Nordentoft, Carsten Obel, Annelli Sandbæk
Hent: Børn og unges mentale helbred

ViOSS: Børn af forældre med en spiseforstyrrelse

Kvalitativ undersøgelse udarbejdet af ViOSS viser, hvordan en forælders spiseforstyrrelse påvirker hele familien – og ikke mindst børnene. Den understreger vigtigheden af, at der ikke kun tilbydes behandling og hjælp til den forælder, der har en spiseforstyrrelse, men at der også gives målrettet støtte og hjælp til deres børn.

Udarbejdet af ViOSS
Hent: Børn af forældre med en spiseforstyrrelse

Vidensråd for Forebyggelse: Supermotionisme

Rapport fra Vidensråd for Forebyggelse med fokus på sammenhængen mellem supermotionisme og potentielle, væsentlige, negative helbredsudfald. Formålet er at belyse, hvorvidt der er evidens for, at det bliver skadeligt for helbredet, når motion udøves i meget stort omfang.

Udarbejdet af Kristian Overgaard, Lars Juel Andersen, Morten Grønbæk, Mia Bech Lichstenstein, Rasmus Østergaard Nielsen, Bente Klarlund Pedersen, Ewa Roos
Hent: Supermotionisme

Sundhedsstyrelsen: Danskernes Sundhed – Den Nationale Sundhedsprofil 2013

Spiseforstyrrelser kan ramme alle aldersgrupper og køn, og især unge piger, der døjer med selvværdsproblemer. Særligt bekymrende er det derfor, at en ny rapport udarbejdet af Sundhedsstyrelsen viser, at det især er unge kvinder mellem 16-24 år, der har det sværest. Over 160.000 danskere har i løbet af 2013 svaret på en række spørgsmål om deres sundhed, sygdom og trivsel. I denne artikel fokuseres der udelukkende på de 16-24-årige.

Udarbejdet af Anne Illemann Christensen, Michael Davidsen, Ola Ekholm, Pia Vivian Pedersen, Knud Juel
Hent: Danskernes Sundhed – Den Nationale Sundhedsprofil 2013


2013

Center for Selvmordsforskning: Selvskadende adfærd blandt unge mellem 13-19 år. Del 1. Medicinforgiftning, støtte, mistrivsel og forældres skilsmisse

Formålet med undersøgelsen er at få øget viden om unges selvskade samt om de beskyttende og belastende faktorer, som knytter sig hertil. Perspektivet er at bidrage med ny viden og derved skabe muligheder for, at forskningsbaseret forebyggelse kan sættes ind på et tidligere tidspunkt i de unges livsforløb med henblik på at mindske sårbarhed, tanker om selvskade, selvskade og selvmordsadfærd. Undersøgelse baseres på kvantitativt data, besvaret af 3249 unge mellem 13-19 år i perioden 2011-2012.

Udarbejdet af Agnieszka Konieczna, Lone Rask, Lilian Zøllner
Hent: Center for Selvmordsforskning: Selvskadende adfærd blandt unge mellem 13-19 år. Del 1. Medicinforgiftning, støtte, mistrivsel og forældres skilsmisse

Center for Selvmordsforskning: Selvskadende adfærd blandt unge mellem 13-19 år. Del 2. Sociale medier, søvn og mistrivsel

Rapporten handler om unges brug af Facebook, andre medier og sociale netværk, søvn, skole, mistrivsel, sårbarhed, tanker om selvskade og selvskadende adfærd. Undersøgelse baseres på kvantitativt data, besvaret af 3249 unge mellem 13-19 år i perioden 2011-2012. Formålet er, at afdække og belyse unges sårbarhed, tanker om selvskade og selvskadende adfærd i 2012.

Udarbejdet af Agnieszka Konieczna, Lone Rask, Lilian Zøllner
Hent: Selvskadende adfærd blandt unge mellem 13-19 år. Del 2. Sociale medier, søvn og mistrivsel

KORA: Oplevet diskrimination og stigmatisering blandt mennesker med psykisk sygdom

En stor del af mennesker med psykisk sygdom oplever forskellige former for diskrimination og stigmatisering i forbindelse med deres lidelse.
KORA (Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning) har foretaget en landsdækkende undersøgelse som et led i evalueringen af kampagnen EN AF OS. Formålet med undersøgelsen var at belyse både omfang og karakter af oplevet diskrimination, stigmatisering og selvstigmatisering blandt mennesker med psykisk sygdom.

Udarbejdet af Pernille Skovbo Rasmussen og Katrine Schepelern Johansen
Hent: Oplevet diskrimination og stigmatisering blandt mennesker med psykisk sygdom

SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd: Unges selvskade og spiseforstyrrelse – kan social støtte gøre en forskel?

Undersøgelsens formål er, at belyse baggrunden for udvikling af selvskade og spiseforstyrrelser og at undersøge, om social støtte udgør en beskyttende faktor, som kan forklare, hvorfor nogle børn klarer sig godt trods en belastet opvækst. Undersøgelsen konkluderer, at børn der har haft belastende opvækstvilkår er i større risiko end andre børn for at udvikle selvskadende adfærd eller en spiseforstyrrelse. Men hvis man som barn eller ung har fået social støtte fra en god og personlig relation kan det, trods en hård opvækst, bidrage til at man undgår at gøre skade på sig selv eller udvikle en spiseforstyrrelse senere i livet.

Udarbejdet af Mogens Nygaard Christoffersen og Katrine Schjødt Vammen
Hent: Unges selvskade og spiseforstyrrelse

ViOSS: Kommunernes tilbud til personer med spiseforstyrrelser eller selvskade

Formålet med undersøgelsen er, at skabe et overblik over kommunernes tilbud til personer med spiseforstyrrelser eller selvskade med særligt fokus på de specialiserede tilbud. Rapporten konkluderer dels, at specialiserede rehabiliteringstilbud nedsætter andelen af genindlæggelser på børne- og ungeområdet, men at størsteparten af danske kommuner ikke tilbyder specialiserede rehabiliteringstilbud til personer med spiseforstyrrelser eller selvskade.

Udarbejdet af ViOSS
Hent: Kommunernes tilbud til personer med spiseforstyrrelser eller selvskade


2012

SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd: 15-åriges hverdagsliv og udfordringer

Rapporten afrapporterer resultater fra den femte dataindsamling på SFI’s Børneforløbsundersøgelse, der følger en børneårgangs levevilkår, opvækst og hverdagsliv. Kapitel 11 omhandler unge med depressive symptomer og spiseforstyrrelser og undersøger, om der er forhold i den unges opvækstforløb, som kan bidrage til at forklare, at 15-årige har indikationer på depressioner eller spiseproblemer. Kapitlet belyser, om disse mistrivselstilstande har samme ophav, og om det i forlængelse heraf giver mening at tale om indadreagerende symptomer som en fælles referenceramme for unge menneskers lidelsesforvaltning.

Redigeret af Mai Heide Ottosen
Hent 15-ÅRIGES HVERDAGSLIV OG UDFORDRINGER

Center for Selvmordsforskning: Unges sårbarhed, tanker om selvskade og selvskadende adfærd

Med henblik på forebyggelse af selvskade er det rapportens overordnede mål, at få øget viden om unges selvskadende adfærd. Rapporten behandler sårbarhed, tanker om selvskade og selvskadende adfærd blandt unge mennesker som ikke er i behandling, men som befinder sig i folkeskolens ældste klasser eller i de gymnasiale uddannelser.

Af Lilian Zøllner, Agnieszka Konieczna & Lone Rask
Hent: Unges sårbarhed, tanker om selvskade og selvskadende adfærd


2011

Center for Ungdomsforskning: Når det er svært at være ung i DK – viden og råd om unges trivsel og mistrivsel

Hovedresultater og konklusioner fra forskningsprojektet ”Når det er svært at være ung i DK”. Hæftet belyser ensomhed, cutting, selvmordsforsøg, seksuel risikoadfærd og meget andet. Giver et overblik over nogle af de væsentlige mistrivselsformer blandt unge, indblik hvem de rammer og hvordan man kan hjælpe.

Af Jens Christian Nielsen, Niels Ulrik Sørensen
Hent: Når det er svært at være ung i DK – viden og råd om unges trivsel og mistrivsel

Center for Ungdomsforskning:Når det er svært at være ung i DK – unges beretninger om mistrivsel og ungdomsliv

Kvalitativt studie af mistrivsel og ungdomsliv blandt 15-24-årige unge i Danmark. Studiet bygger på dybdegående interviews med 33 danske unge og er en del af det forskningsprojekt ”Når det er svært at være ung i DK”. De unge fortæller om deres erfaringer med diverse mistrivselsformer, som ensomhed, selvskadende adfærd og mobning, og om deres besvær med at håndtere de krav, udfordringer og muligheder, der præger det moderne ungdomsliv

Af Niels Ulrik Sørensen, Ane Grubb, Iben Warring Madsen og Jens Christian Nielsen
Hent: Når det er svært at være ung i DK – unges beretninger om mistrivsel og ungdomsliv


2010

Center for Selvmordsforskning: Unge og selvskadende adfærd

Opsamling af alle de undersøgelser, Center for Selvmordsforskning har udgivet omkring selvskadende adfærd blandt unge. Rapporten belyser omfanget af selvskadende adfærd, hvilke forhold, der belaster og beskytter unge mennesker i at begå selvskade, samt hvilke begrundelser de unge selv giver for at de skader sig selv. Afslutningsvis gives råd til, hvorledes selvskadende adfærd blandt unge kan forebygges.

Af Bo A. Ejdesgaard, Iben K. Stephensen, Børge Jensen & Lilian Zøllner
Faktaserien nr. 25, 2010
Hent: Unge og selvskadende adfærd

Center for Selvmordsforskning: Sårbarhed og (mis)trivsel blandt unge – i Folkeskolens ældste klasser

Rapporten søger at indhente viden om selvskadende adfærd herunder selvmordsadfærd blandt unge, som ikke er indlagt, men som befinder sig i uddannelsessystemet eller er i arbejde. Perspektivet er at bidrage med ny viden og derved skabe muligheder for, at generel forskningsbaseret forebyggelse kan sættes ind på et tidligt tidspunkt i de unges livsforløb med henblik på at mindske sårbarhed, selvskade og selvmordsadfærd.

Af Lilian Zøllner og Børge Jensen
Hent: Sårbarhed og (mis)trivsel blandt unge – i Folkeskolens ældste klasser

Center for Selvmordsforskning: Selvskadende adfærd blandt unge i de gymnasiale uddannelser

Rapporten præsenterer resultaterne af en undersøgelse af sårbarhed, selvskade og selvmordsforsøg blandt unge i gymnasiale uddannelser. På baggrund heraf er det rapportens formål at afdække og belyse unges sårbarhed, tanker om selvskade, selvskadende adfærd samt faktorer, der knytter sig hertil. Målet er desuden at undersøge, hvilke værdier de unge prioriterer i deres liv, og om de kan se en sammenhæng mellem de værdier, de prioriterer højt og det liv, de lever.

Af: Lilian Zøllner og Børge Jensen
Hent: Selvskadende adfærd blandt unge i de gymnasiale uddannelser

Statens Institut for Folkesundhed: Unges sociale problemer, i samspil eller isolerede problemer?

I rapporten beskrives omfanget og karakteren af problemer med rusmidler, seksuelle overgreb og selvskade blandt unge i Danmark. Desuden vurderer rapporten, i hvilken grad problemerne sameksisterer, og hvorvidt forekomsten er påvirket af de samme faktorer og har ensartet relation til de unges psykosociale forhold.

Af Karin Helweg-Larsen & Helmer Bøving Larsen
Hent: Unges sociale problemer, i samspil eller isolerede problemer?

Center for Ungdomsforskning: Når det er svært at være ung i DK – unges trivsel og mistrivsel i tal

Præsenterer resultaterne af en spørgeskemaundersøgelse med 3.481 unge. Rapporten belyser både de unges egne vurderinger af, om de trives med sig selv og deres liv, og den trivsel og mistrivsel, der kan spores i deres adfærd og orienteringer i hverdagslivet. Rapportens kapitel 7 omhandler fænomenet ’cutting’

Af Jens Christian Nielsen, Niels Ulrik Sørensen & Martha Nina Osmec
Hent: Når det er svært at være ung i DK – unges trivsel og mistrivsel i tal


2008

Center for Selvmordsforskning: Selvskade og resiliens blandt etniske minoriteter

Med henblik på forebyggelse er det overordnede mål med rapporten, at få øget viden om ikke-vestlige unges selvskade og selvmordsadfærd samt om de beskyttende og belastende faktorer, som knytter sig hertil. Rapporten søger at give voksne som omgiver unge etniske minoriteter i deres sociale liv, viden om risikofaktorer, belastende og beskyttende forhold samt om mestring.

Af Lilian Zøllner
Hent: Selvskade og resiliens blandt etniske minoriteter

Center for Selvmordsforskning: Selvmordsadfærd og selvskade blandt etniske minoriteter

Rapporten præsenterer to forskningsstudier i deres fulde længde om selvmordsadfærd og selvskade blandt etniske minoriteter i Danmark, som Center for Selvmordsforskning har gennemført alene og i samarbejde med eksterne samarbejdspartnere, herunder Center for Registerforskning, Aarhus og Statens Institut for Folkesundhed.

Af Lilian Zøllner & Iben Stephensen
Hent: Selvmordsadfærd og selvskade blandt etniske minoriteter

Randers Kommune: Resultat af undersøgelse om selvmord og selvskade

Denne rapport besvarer mange interessante spørgsmål om selvmordsforsøg, tanker om  selvmord og selvskade. Med udgangspunkt i børn og unge på de mange ungdomsuddannelser i Randers dokumenteres en lang række oplysninger, der blandt andet kan besvare spørgsmål som: Hvor mange børn og unge skader sig selv ved skære sig (cutting)? Hvor mange selvmordsforsøg er der blandt børn og unge? Hvor mange gange har de enkelte personer forsøgt at tage deres eget liv? Fortæller børn og unge om deres selvskade? Og hvem fortæller de det eventuelt til? Undersøgelsen viser også, hvor mange der har selvmordstanker og hvor ofte. I forhold til selvskade er fokus lagt på cutting. Men andre former for selvskade er også undersøgt – spiseforstyrrelser samt brug af alkohol og stoffer. I rapporten er sammenhængen mellem de forskellige former for selvskade også analyseret. Kan der for eksempel spores en sammenhæng mellem de, der forsøger selvmord, og de, der cutter sig?

Udarbejdet af Randers Kommune
Hent: Resultat af undersøgelse om selvmord og selvskade


2006

Center for Selvmordsforskning: Spiseforstyrrelser & selvmordsrisiko

Såvel spiseforstyrrelser som selvskadende handlinger og selvmordsadfærd skyldes en lang række vidt forskellige forhold, som hver for sig ikke kan forklare udviklingen, men som gensidigt påvirker hinanden og er afhængige af hinanden. Rapporten forsøger at afdække forhold forud for den dag, diagnosen spiseforstyrrelser gives, samt søger at pege på beskyttende og belastende forhold for den spiseforstyrrede i livet efter diagnosen.

Af Lilian Zøllner & Erik Christiansen
Hent: Spiseforstyrrelser & selvmordsrisiko


2005

Sundhedsstyrelsen: Spiseforstyrrelser. Anbefalinger for organisation og behandling

Rapporten indeholder faglige anbefalinger for behandling af de forskellige spiseforstyrrelsessygdomme på baggrund af en gennemgang af litteraturen. De diagnostiske kriterier beskrives og der gives anbefalinger for den kliniske vurdering og behandling af tilstandene.

Udarbejdet af en arbejdsgruppe under Sundhedsstyrelsen
Hent: Spiseforstyrrelser. Anbefalinger for organisation og behandling


2003

Sundhedsstyrelsen: Spiseforstyrrelser. Anbefalinger for organisation og behandling. Udkast til høring

Formålet med referenceprogrammet er at øge kompetencen i sundhedsvæsnet, at tilskynde til en mere ensartet behandling samt at anbefale en mere hensigtsmæssig organisation af området. Målgruppen for referenceprogrammet er først og fremmest sundhedspersonale indenfor psykiatrien og andre relevante specialer samt administratorer, men det kan også læses af personale indenfor det sociale område og af patienter og pårørende.

Udarbejdet af en arbejdsgruppe under Sundhedsstyrelsen
Hent: Spiseforstyrrelser. Anbefalinger for organisation og behandling. Udkast til høring


2002

Statens Institut for Folkesundhed og Sundhedsstyrelsen: Risikoadfærd for spiseforstyrrelser blandt danske kvinder

Formålet med rapporten var, at foretage den første monitorering af forekomsten af risikoadfærd for spiseforstyrrelser i den kvindelige danske befolkning i alderen 16-59 år, samt at undersøge om risikoadfærd for spiseforstyrrelser varierer med forskellige sociodemografiske baggrundsfaktorer og sundheds- og livsstilsvaner.

Af Mette Waaddegaard
Læs mere om rapporten Risikoadfærd for spiseforstyrrelser blandt danske kvinder

Center for selvmordsforskning: Unges (mis)trivsel

Rapporten præsenterer nogle tal, som dækker over svar fra unge, fra lærere og fra forældre. Rapporten beskriver besvarelserne, men forklarer og fortolker ikke. Indholdet giver mulighed for at debattere, diskutere og fremkomme med overvejelser om hvor og hvordan, der skal sættes ind med forebyggelse.

Af Lilian Zøllner
Hent: Unges (mis)trivsel

Socialministeriet, Indenrigs- og Sundhedsministeriet samt Sundhedsstyrelsen: Notat fra arbejdsgruppen om Indsats mod spiseforstyrrelser

Notatet indeholder en kort beskrivelse af målgruppen, og en beskrivelse af de overordnede principper og strategier, som arbejdsgruppen mener, bør lægges til grund for en forstærket indsats over for personer med spiseforstyrrelser. Derudover opstilles konkrete forslag til handlinger samt forslag i oversigtsform, et skøn over udgifterne forbundet med iværksættelsen af forslagene og en skitse af mulige samarbejdsparter.

Udarbejdet af en arbejdsgruppe under Socialministeriet, Indenrigs- og Sundhedsministeriet samt Sundhedsstyrelsen
Hent: Notat fra arbejdsgruppen om Indsats mod spiseforstyrrelser


2001

Sundhedsstyrelsen: Forebyg spiseforstyrrelser

Konferencerapport fra Sundhedsstyrelsens konference om forebyggelse af spiseforstyrrelser for voksne, der arbejder med børn og unge d. 10. januar 2001.  Artiklerne beskriver spiseforstyrrelser og risikofaktorer for sygdommene i en samfundsmæssig sammenhæng. Og de beskriver herudover, hvad de enkelte faggrupper kan gøre i deres arbejde med børn og unge. Publikationen er en del af Sundhedsstyrelsens serie ”se signalerne”.

Udarbejdet af sundhedsstyrelsen
Hent: Forebyg spiseforstyrrelser


2000

Sundhedsstyrelsen: Spiseforstyrrelser – Voksne omkring børn og unge kan være med til at forebygge, at spiseforstyrrelser udvikler sig

Formålet med publikationen er at støtte professionelle voksne i deres arbejde med at fremme sundhed, trivsel og selvværd hos børn og unge – og som en del af dette arbejde at fremme et normalt forhold til mad, krop og vægt. Publikationen henvender sig til alle, der arbejder med børn og unge. Publikationen er en del af Sundhedsstyrelsens serie ”se signalerne”.

Udarbejdet af Sundhedsstyrelsen
Hent: Spiseforstyrrelser – Voksne omkring børn og unge kan være med til at forebygge, at spiseforstyrrelser udvikler sig


1999

Sundhedsstyrelsen: Tidlige tegn på spiseforstyrrelser – En tidlig indsats nytter

Pjece som behandler, hvad spiseforstyrrelser er, signalerne på spiseforstyrrelser, forebyggelse og behandling. Pjecen henvender sig primært til forældre, lærere og pædagoger. Pjecen er en del af Sundhedsstyrelsens serie ”se signalerne”.

Udarbejdet af sundhedsstyrelsen
Hent: Tidlige tegn på spiseforstyrrelser – En tidlig indsats nytter

Sundhedsstyrelsen: Fakta om spiseforstyrrelser

Flere sygdomme går under betegnelsen “spiseforstyrrelser”. De er kendetegnet ved en forstyrret måde at tænke og handle på, når det gælder forholdet til mad, krop og vægt. Denne pjece beskriver fakta vedrørende spiseforstyrrelser, herunder diagnoser, udbredelse og årsag, signaler, risikofaktorer og behandling. Pjecen er en del af Sundhedsstyrelsens serie ”se signalerne”.

Udarbejdet af sundhedsstyrelsen
Hent: Fakta om spiseforstyrrelser