Behandling af spiseforstyrrelser i de nordiske lande: Forskelle og ligheder

LMS og ViOSS deltog ved ’Nordic Eating Disorder Conference 2018’, som blev afholdt i Reykjavik i september. Konferencen sluttede af med en paneldebat mellem repræsentanter fra de fem nordiske lande. Her blev de fem landes behandlingssystemer sammenlignet, og repræsentanterne debatterede, hvad landene kan lære af hinanden.

Overordnet set behandles spiseforstyrrelser med samme tilgang i alle de nordiske lande. Behandlingen er multidisciplinær og er typisk baseret på kognitiv adfærdsterapi (CBT), dialektisk adfærdsterapi (DAT) samt familiebaseret terapi (FBT) til børn/unge.

Der er dog en del forskelle på organiseringen af behandlingssystemerne i de fem lande. I Danmark har vi fra centralt hold besluttet, hvilke behandlingstilbud der skal være i alle landets regioner. Det er dermed sikret, at alle patienter, uanset hvor de bor, har samme muligheder for at få behandling. I både Norge, Sverige og Finland afhænger patientens behandlingstilbud af, hvilke tilbud der findes i bopælskommunen. Det op til den enkelte kommune at beslutte, hvilke behandlingstilbud de vil oprette, og hvilke patienter, der kan henvises til behandlingen. Det danske system, hvor alle patienter har lige adgang til behandling, blev fremhævet som en styrke.

Hvad kan Danmark lære af de andre nordiske lande?

I Sverige registreres alle patienter i et system, hvor man kan få indsigt i patienternes behandlingsforløb og -resultater. Det betyder, at man kan lave store registerstudier, hvor man følger patienterne over tid. I Sverige har de dermed et godt overblik over patienters bevægelse ind og ud af behandlingssystemet samt hvilke behandlinger, der virker godt, og hvilke der virker mindre godt.

I Danmark registreres patienterne i forskellige it-systemer afhængigt af, på hvilket niveau patienten behandles (fx i almen praksis eller psykiatrisk regi), samt hvor i landet, behandlingen foregår. Dermed er det er langt mere kompliceret at gennemføre registerstudier, der belyser effekten af behandling på et nationalt plan.

I alle fem lande blev manglen på behandlingstilbud til patienter med spiseforstyrrelsen BED fremhævet som et stort problem.

Tilbage