Nyt dansk, studie peger på nedsat social funktion hos personer med anoreksi

I et nyt, dansk studie fra 2016 undersøges social funktion og kognition hos personer med anoreksi og hos personer, som er blevet raske efter at have haft anoreksi.

Før studiet havde man en hypotese om, at unge kvinder med anoreksi ville vise nedsat social funktion, og at de som var blevet raske ville ligge mellem gruppen af nuværende patienter og kontrolgruppen.

Metode

Deltagerne i studiet bestod af 43 unge kvinder, som inden for de sidste 12 måneder havde fået diagnosticeret anoreksi, og som var i behandling på Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center – Region Hovedstaden, Bispebjerg eller fra Psykoterapeutisk Center Stolpegård. Den anden gruppe bestod af 28 deltagere, som alle var unge kvinder, som havde haft anoreksi i deres sene barndom eller ungdom. Disse kvinder havde ikke anoreksi mere. Den tredje gruppe bestod af 41 kontroldeltagere, som var personer med normalvægt, som ikke havde haft nogle psykiske sygdomme. Man testede, at ingen af deltagerne havde autisme eller Aspergers, så eventuel nedsat social funktion ikke kunne forklares med dette.

I studiet sammenlignede man social funktion hos de tre grupper. Til at måle social funktion benyttede man ADOS-2 (observationsskema til at diagnosticere autisme). Derudover blev Vineland-II i form af forældrespørgeskemaet benyttet. Man anvendte også forskellige psykologiske test som Reading-the-Mind-in-the-Eyes test, Profile of Nonverbal Sensitivity (kort version), The Awareness of Social Inference Test, Animated Triangles og CANTAB Affective Go/No-go task.

Både personer med anoreksi og personer, som er blevet raske har nedsat social funktion

På gruppeniveau viste både deltagerne med anoreksi og gruppen med tidligere anoreksiramte tegn på nedsat social funktion. Hos gruppen af personer med anoreksi kunne dette ikke forklares med et lavt BMI eller andre faktorer som var afledt af sygdommen. Heller ikke problemer med depression eller angst kunne forklare disse vanskeligheder. Nedsat social funktion hos personer, som er blevet raske efter at have haft anoreksi er ikke tidligere dokumenteret.

Studiet viste også, at det kun var deltagere som var blevet raske fra anoreksi, som havde vanskeligheder i forbindelse med social kognition. Dette var i forbindelse med opfattelse af nonverbal kropslig gestikuleren og prosodi, blandt andet rytme, klang og betoning i en persons sprog.

Svækkelse af social funktion hos både gruppen af personer med anoreksi og gruppen med raske patienter kan være tegn på, at dette er et mere vedvarende træk i forbindelse med anoreksi.

Anbefalinger

Fremtidig forskning bør fokusere på den indflydelse social funktion har på effekten af behandling af anoreksi og som en mulig indikator for tilbagefald hos unge mennesker med anoreksi, da det er et område, som mangler at blive undersøgt mere grundigt.

Derudover kan familiebehandling for unge med anoreksi muligvis blive mere effektiv ved, at man integrerer psykoedukation og adfærdsmæssige strategier i behandlingen med henblik på at forbedre interaktionen i familien. Derudover bør man ifølge studiet i højere grad overveje tiltag, som fokuserer på sociale færdigheder med det formål at øge chancen for, at patienten bliver rask.

Original titel: Impairment of Social Function in Young Females With Recent-Onset Anorexia Nervosa and Recovered Individuals

Forfattere: M. Bentz et al.

Udgivet i: Journal of Adolescent Health xxx, 2016

Tilbage