Ortoreksi: Når sundt bliver usundt

For nogle bliver målet om en sund livsstil en besættelse, der hæmmer dem i at leve et alment liv. Det kan have negative konsekvenser for deres helbred. En ny undersøgelse fra ViOSS vil se nærmere på lidelsen ortoreksi.

I det danske samfund er der et meget stort fokus på sundhed, motion og forebyggelse af sygdomme. På de sociale medier bliver vi mødt af fortællinger om sund mad, lange løbeture, udrensningskure og meget mere. Samtidig iværksætter staten ofte sundhedskampagner og forebyggelsesinitiativer for at informere og vejlede borgerne til et sundere liv. For de fleste danskere er dette et udtryk for en sund livsstil. Men for andre når målet om den sunde livsstil et niveau, hvor den bliver en besættelse, der hæmmer dem i at leve et alment liv og kan have negative konsekvenser for deres helbred. Denne tilstand kaldes orthorexia nervosa, på dansk ortoreksi.

Lidelsen er karakteriseret ved et ekstremt fokus på at spise sundt og efter særlige regler. Det kan i værste fald medføre fejlernæring og både psykiske og fysiske komplikationer. I de seneste år er der i Danmark kommet et stigende fokus på ortoreksi, som et fænomen vi taler om, undrer os over og bekymrer os om. Ortoreksi er endnu ikke en selvstændig diagnose, men opfattes som en ny spiseforstyrrelse [1].

Hvad er ortoreksi?

Ortoreksi opstår ofte ud fra et ønske om at ændre livsstil, tabe sig eller blot om at leve sundere. For nogle kommer kosten og det at leve sundt imidlertid til at fylde mere og mere [2]. Motivationen er ikke længere blot en sund vaneændring, men et forsøg på at opnå perfektion og renhed [6]. Diæterne er ofte baseret på specifikke teorier og filosofier, og det kan for nogen nærmest blive religiøst at spise den ”rigtige” mad [6]. Derudover bruger den ramte en meget stor del af sin tid på at læse om mad og planlægge, indkøbe, og tilberede deres måltider [7]. Det at opsætte særlige regler ift. mad og at efterleve disse kan give personen med ortoreksi en følelse af kontrol [1]. Personer med ortoreksi fokuserer i høj grad på madens kvalitet, det vil sige hvor sund maden er, frem for madens kvantitet. Dette står i modsætning til personer med anoreksi og bulimi, der i højere grad har fokus på kvantitet, altså hvor meget eller lidt mad, de spiser [2; 6]. Derudover bekymrer personer med ortoreksi sig generelt ikke om deres vægt og har et normalt kropsbillede, i modsætning til personer, der lider af anoreksi [6].

Er det farligt?

Ortoreksi er karakteristeret ved en besættelse af sundhed, hvor det at spise det ”rigtige” tillægges den højeste værdi, hvilket kan medføre tab af balance og perspektiv i livet. Lidelsen kan desuden have en række fysiske og psykiske konsekvenser, såsom underernæring, vitaminmangel, infektioner, depression og angst. Derudover kan det resultere i social isolation, da personer med ortoreksi bruger de fleste af deres vågne timer på at tænke på mad og kan have svært ved at være sammen med andre, der spiser normalt [2; 6]. Derudover viser forskningen, at personer, der har eller har haft anoreksi eller bulimi, er i særlig risiko for at udvikle ortoreksi efter behandling af deres spiseforstyrrelse [5].

Ny undersøgelse: Ortoreksi i Danmark

Forekomsten af ortoreksi i Danmark er endnu ukendt. De eksisterende internationale forskningsresultater viser meget varierende resultater – med forekomster fra 6,9% [3] til 69,1 % [4] i den almene befolkning. Det er derfor nødvendigt at undersøge dette nærmere. ViOSS har netop påbegyndt en undersøgelse af forekomsten, karakteren og konsekvenserne af ortoreksi i en dansk kontekst, som forventes færdig i 2019. Vi vil gerne vide mere om, hvor invaliderende tilstanden er for dem, den rammer. Derudover vil vi gerne opnå mere viden mere om, hvorvidt der er behov for, at ortoreksi bliver en selvstændig diagnose, så der kan udvikles specialiserede behandlingsforløb til personer, som lider af ortoreksi, eller om det er en unødvendig samfundsmæssig sygeliggørelse af en sund livsstil.

Referencer

[1] Borgida A. K. In Sickness and In Health: Orthorexia Nervosa, the Study of Obsessive Healthy Eating. A clinical Dissertation. The California School of Professional Psychology. San Francisco Campus, Alliant International University. ProQuest LLC. 2011; 1-113

[2] Bratman S. Health Food Junkies: Overcoming the Obsession with Healthful Eating. Broadway Books: New York; 2000

[3] Donini LM, Marsili D. Graziani MP. et al. Orthorexia nervosa: a preliminary study with a proposal for diagnosis and an attempt to measure the dimension of the phenomenon. Eat Weight Disord. 2004; 9(2): 151-157.

[4] Missbach B., Hinterbuchinger B., Dreiseitl V., Zellhofer S., Kurz C. & König, J. When Eating Right, Is Measured Wrong! A Validation and Critical Examination of the ORTO- 15 Questionnaire in German: e0135772. PLoS One. 2015;10(8)

[5] Segura-Garcia C., Ramacciotti C., Rania M., Aloi M., Caroleo M., Bruni A., Gazzarrini D., Sinopoli S., De Fazio P. The prevalence of orthorexia nervosa among eating disorder patients after treatment. Eat Weight Disord. 2014; 20: 161-166

[6] Varga M., Dukay-Szabó S., Túry F., van Furth E. Evidence and gaps in the literature on orthorexia nervosa. Eat Weight Disord. 2013; 18:103-111.

[7] Varga M., Thege B.K., Dukay-Szabó S., Túry F., van Furth E. F. When eating healthy is not healthy: orthorexia nervosa and its measurement with the ORTO-15 in Hungary. BMC Psychiatry. 2014; 14(1): 59-59.

Tilbage