Personer med BED bliver ikke diagnosticeret

Siden 2013 har BED været en anerkendt og selvstændig diagnose i USA. På trods af dette har en amerikansk undersøgelse vist, at kun få af dem, der opfylder diagnosekriterierne for BED, bliver diagnosticeret med lidelsen. Den manglende diagnosticering kan skyldes, at lægerne har begrænset kendskab til BED, samt at personer med BED oplever barrierer i forhold til at søge hjælp.

Det anslås, at mellem 40.000 og 50.000 danskere i alderen 15-45 år lider af BED (Binge Eating Disorder), hvilket betyder, at BED er den mest udbredte spiseforstyrrelse [1, 2]. Alligevel er lidelsen endnu ikke en anerkendt, selvstændig diagnose i WHO’s diagnosemanual, som er den, man benytter ved diagnosticering i Danmark. Derfor tilbydes de mange BED-ramte ikke målrettet behandling i det offentlige sundhedssystem.

Få diagnosticeres

I USA har BED været en anerkendt og selvstændig diagnose siden år 2013. Alligevel diagnosticeres kun få personer med sygdommen. I et amerikansk studie har blot 3 % af de personer, der opfylder diagnosekriterierne for BED, fået diagnosen officielt af en sundhedsprofessionel [3].

Begrænset viden

Der kan være flere årsager til, at kun få personer diagnosticeres med BED i USA.
En mulig forklaring er, at personer med BED sjældent søger hjælp. Ifølge en amerikansk undersøgelse skyldes dette, at selvom de BED-ramte ofte er klar over, at der er noget galt, er mange ikke bevidste om, at de fejler noget konkret, der kan diagnosticeres og behandles [4]. Der kan derfor potentielt være mange personer, som er ramt af BED, uden at være klar over det.

Samtidig oplever flere af de patienter, der søger hjælp, at lægerne fokuserer mere på at behandle fysiske symptomer som fx overvægt eller forhøjet blodtryk, frem for de psykiske problemstillinger, de BED-ramte kæmper med [4]. Dette peger på et stort behov for at styrke de sundhedsprofessionelles kendskab til og viden om lidelsen.

Personer med BED føler sig stigmatiseret

En anden årsag til at mange personer med BED ikke søger behandling for deres lidelse er, at de føler sig stigmatiseret. Mange BED-ramte skammer sig over deres symptomer, og de oplever, at lægerne ikke forstår dem [5]. I et amerikansk interviewstudie fortæller patienterne, at de får misvisende råd, der ikke hjælper dem til bedring, samt at lægerne er fordomsfulde i forhold til deres vægtproblemer [6]. Dette understøttes af et andet studie, der viser, at sundhedsprofessionelle opfatter deres patienter mere negativt og har mindre respekt for dem, jo højere deres BMI er [7].

Risiko for at forværre spiseforstyrrelsen

Op til 80% af de personer, der har BED, har samtidig også en anden psykisk sygdom [6]. Denne psykiske sygdom er typisk årsagen til, at personer med BED henvender sig hos egen læge, snarere end symptomerne på BED. En væsentlig problemstilling ved at iværksætte en behandling for en anden psykisk lidelse er, at noget medicin, der bruges til fx depression og angst, stimulerer appetitten, hvilket kan medvirke til, at personens forstyrrede spisemønster forværres [8, 9].

Det er derfor rigtig vigtigt, at kendskabet til og opmærksomheden på BED øges, så især læger, men også andre fagprofessionelle, får viden om, hvilke symptomer de skal være opmærksomme på og spørge ind til ved en mistanke om BED.

Fremtidsudsigter i Danmark

Alt tyder på, at BED vil blive klassificeret som en selvstændig diagnose i den kommende udgave af WHO’s diagnosemanual, som forventes at udkomme i løbet af 2018 [10]. Dette vil sandsynligvis betyde, at der fremtiden vil komme flere og bedre behandlingsmuligheder for danskere, der lider af BED.  Indtil nu har der været to forsøg med behandling af BED i Danmark, hos henholdsvis Landsforeningen mod spiseforstyrrelser og selvskade – LMS og Psykoterapeutisk Center Stolpegård. Resultaterne viser, at behandlingen har en positiv effekt på de ramte [11].

For at sikre, at flest muligt af de BED-ramte kommer behandling for deres lidelse, vil det næppe være tilstrækkeligt blot at anerkende diagnosen BED. Ligesom i USA bør man i Danmark styrke kendskabet til og viden om BED blandt både læger og andre fagprofessionelle såvel som blandt danskerne generelt. 

Referencer

[1] Guerdjikova A I, Mori N et al. (2017) Binge Eating Disorder. Psychiatric Clinics of North America. Elsvier, Volume 40, hæfte 2, s. 255-266

[2] Sundhedsstyrelsen (2016) Behandling af Binge Eating Disorder (BED) – Sammenfatning af resultater fra to statspuljeprojekter. Lokaliseret d. 02.10.17 på:
https://www.sst.dk/da/sygdom-og-behandling/psykisk-sygdom/sygdomme/~/media/288A21E0C68446829107EA9B64EB85D9.ashx

[3] Cossrow N, Pawaskar M et al. (2016) Estimating the Prevalence of Binge Eating Disorder in a Community Sample From the United States; Comparing DSM-IV-TR and DSM-5 Criteria. J Clin Psychyatry, volume 77 (8), s. e968-e974

[4] Citrome L (2017) Binge-Eating Disorder and Comorbid Conditions: Differential Diagnosis and Implications for Treatment. The Journal of Clinical Psychiatry, Volume 78, suppl. 1, s. 9-13

[5] Barnes R D, Ivezaj V & Grilo C M (2014) An examination of weight bias among treatment-seeking obese patients with and without binge eating disorder, General Hospital Psychiatry, Elsvier, volume 36, s. 177-180

[6] Herman B K, Safikhani S et al. (2014) The Patient Experience With DSM-5-Defined Binge Eating Disorder: Characteristics, Barriers to Treatment, and Implications for Primary Care Physicians, Postgraduate Medicine, Volume 126 (5), s. 52-63

[7] Puhl R M, Latner J D et al. (2014) Weight Bias among Professionals Treating Eating Disorders: Attitudes about Treatment and Perceived Patient Outcomes, International Journal of Eating Disorders, volume 47 (1), s. 65-75

[8] Flament M F, Bissada H & Spettigue W (2012) Evidence-based pharmacotherapy of eating disorders, International Journal of Neuropsychopharmacology, CINP, volume 15, s. 189-207

[9] Hay P J & Claudino A M (2012) Clinical psychopharmacology of eating disorders: a research update, International Journal of Neuropsychopharmacology, CINP, volume 15, s. 209-222

[10] The World Health Organization. Lokaliseret 27.02.18 på:
http://www.who.int/classifications/icd/revision/en/

[11] Sundhedsstyrelsen (2016) Spiseforstyrrelser. Lokaliseret d. 02.10.17 på: https://www.sst.dk/da/sygdom-og-behandling/psykisk-sygdom/sygdomme/spiseforstyrrelser

 

 

Tilbage