Præstationskultur – at være ung og presset

Unge mennesker stiller i dag tårnhøje krav til sig selv. De vil gerne præstere godt og leve op til egne og andres forventninger. Dette præstationspres kan hos nogle unge føre til lavt selvværd, mistrivsel og psykiske problemer.

Undersøgelser viser, at danske unge føler sig pressede i deres hverdag [1] [2]. Bekymringer om skolearbejde og karakterer fylder meget, og de unge frygter, at de ikke er gode nok til at deltage i konkurrencen om de gode uddannelser og de rigtige jobs. Ungdomslivet er under et stigende præstations- og perfektionspres, og de unge er konstant på overarbejde for at leve op til både egne og omgivelsernes krav [1].

Hvor kommer presset fra?

En analyse gennemført Børnerådet viser, at 21 pct. af de unge i 8. klasse ofte eller hele tiden føler sig pressede, mens 53 pct. er pressede en gang imellem [1]. Dette pres udspringer blandt andet af fremdriftsreformen, nye krav om uddannelsesparathed og adgangskrav på uddannelserne, som skaber mange bekymringer hos de unge. De er bange for, at de ikke får gode nok karakterer til at komme ind på deres drømmeuddannelse.

Analysen viser også, at de unge er meget reflekterede over deres egen indsats i skolen og har et højt fokus på at præstere godt. De sætter lighedstegn mellem deres egne evner og muligheden for at få drømmejobbet. Målet er at sikre adgangen til det gode og lykkelige liv, som flere af de unge udtrykker det, og dette liv begynder med de gode præstationer i skolen.

Ansvar for egen lykke

Forestillingen om, at noget er samfundets skyld, er ikke længere gældende. I en undersøgelse lavet af Epinion på vegne af Psykiatrifonden svarer 72% af de 16-24-årige, at de er enige eller meget enige i, at de kan blive præcis det de vil, hvis de tager sig sammen [2]. De unge vender således samfundets nye krav og forventninger indad og tager i høj grad selv ansvar for, hvordan deres liv former sig.

”Ansvar for egen lykke” er ifølge Anders Petersen, lektor i sociologi på Aalborg Universitet, en generel samfundstendens og diskurs, som de unge er med til at reproducere [3].  Uddannelsesvalg kan sammenlignes med en form for identitetsvalg. Presset bliver derved vendt indad, og fremtiden og frygten for ikke at slå til bliver til et soloprojekt, hvor de unge bliver meget bevidste om egne styrker og svagheder. De unge påtager sig selv ansvaret for deres egne succeser og dermed også egne fejltagelser [2].
Samfundstendensen og diskursen ”ansvar for egen lykke” er dermed en del af baggrunden for det massive pres, som de unge oplever.

Målet om perfektion

Det kan være svært at klare sig godt på alle parametre i livet. Alligevel har de unge en klar forventning om, at netop dette er noget, man skal kunne. Undersøgelsen lavet af Epinion viser, at næsten halvdelen af de unge mellem 16 og 24 år kun føler sig gode nok, når de har succes på alle områder i deres liv [2].

Når ungdommen gennemsyres af en præstationskultur, hvor de unge føler, at de både skal have topkarakterer, være populære og have den perfekte krop, før de er gode nok, kan det være svært at opretholde et positivt selvbillede. En del unge formår ikke at leve op til de mange krav og forventninger, som præstationskulturen stiller. Denne udvikling kan derved være med til at forklare udbredelsen af selvværdsproblemer og psykisk mistrivsel. Problematikker som skal tages alvorligt, og som gør de unge sårbare og mere eksponeret overfor selvskadende adfærd, spiseforstyrrelser eller andre psykiske lidelser.


[1] Børnerådet (2018): Analyse fra Børnerådet: Pres på ungdomslivet. Børneindblik. Nr. 1/2018. 5. årgang. Maj 2018.

[2] Psykiatrifonden (2018): Ung, ensom og angst. ”Jeg skal jo bare tage mig sammen”. Ny undersøgelse af unges oplevelse af pres og krav. Marts 2018. Nr. 1. 25. årgang.

[3] Petersen, A. (2016). Præstationssamfundet. Hans Reitzels Forlag

Udgivet: 05.09.2018

Tilbage