Selvskade og selvmordsadfærd smitter ikke blandt gymnasieelever

Et dansk studie peger på, at gymnasieelever med selvskade og selvmordsadfærd ikke inspirerer deres medstuderende til lignende adfærd. Derimod har køn, seksualitet og forældres uddannelsesniveau betydning for selvskade.

Et landsdækkende dansk studie har undersøgt, hvorvidt gymnasieelever med selvskade og selvmordsadfærd kan inspirere studiekammerater til lignende adfærd.

Tidligere studier har vist, at unge med selvskade i familien og blandt venner er i øget risiko for selv at udvikle selvskadende adfærd. Gymnasiet og gymnasieklassen er en arena, hvor de unge bruger størstedelen af deres tid. Hvis unge med selvskade og selvmordsadfærd kan inspirere andre unge til lignende adfærd, kan dette komme til udtryk ved at forekomsten af selvskade og selvmordsadfærd er højere på bestemte gymnasier og i bestemte gymnasieklasser. Det vil kunne opfattes som at adfærden ’smitter’ mellem eleverne.

Teorierne bag – Hvordan kan selvskade og selvmordsadfærd samle sig?

Undersøgelsen præsenterer to forskellige teorier, der kan forklare, hvorfor forekomsten af selvskade og selvmordsadfærd potentielt er højere på bestemte gymnasier og i bestemte gymnasieklasser.

Den første teori ’Clustering of risk factors’ (Ophobning af risikkofaktorer) handler om, at risikofaktorer for selvskade kan være højere i et bestemt område eller lokalmiljø sammenlignet med et andet område. Dette kan være tilfældet på et gymnasie, hvor der er høj grad af mobning eller hvor elevernes forældre har en lav socioøkonomisk position. Det betyder, at flere unge på dette gymnasie vil udvikle selvskade og selvmordsadfærd sammenlignet med andre gymnasier.

Den anden teori ’Social contagion’ (Social smitte), er baseret på en teori om social læring. Teorien tager udgangspunkt i, at individer lærer at begå sig socialt ved at imitere og efterligne hinanden. Ungdomsuddannelserne er det sted, hvor unge danner identitet, sociale relationer, møder forskellige normer og forventninger mv. Derfor er gymnasieklassen en arena af stor betydning for udvikling af sundhedsadfærd og copingstrategier. Når selvskade og selvmordsadfærd fungerer som en copingstrategi for sårbare individer, øges sandsynligheden for at andre sårbare individer imiterer adfærden. Teorien forklare således, hvorfor individer i samme område kan påvirke hinandens adfærd. I en gymnasieklasse kan dette tolkes som om, at adfærden smitter blandt gymnasieleverne

Med udgangspunkt i ovenstående tester studiet en hypotese om, at selvskade og selvmordsadfærd samler sig henholdsvis på gymnasier og i gymnasieklasser.

Inspirerende gymnasiemiljø eller individuelle faktorer?

Undersøgelsen fandt en høj prævalens af selvskade (20 % nogensinde og 10 % indenfor det sidste år), selvmordstanker (16 %) og selvmordsforsøg (2,8 %) hos danske gymnasieelever. Imidlertid fandt undersøgelsen også, at der ikke var evidens for at selvskade og selvmordsadfærd samler sig hverken på bestemte gymnasier eller i bestemte gymnasieklasser. Dermed afviser undersøgelsen både teorien om social smitte (Social contagion) samt teorien om, at risikofaktorer er højere i bestemte geografiske områder end andre (Clustering of risk factors). Resultatet er i overensstemmelse med et studie gennemført på skoler i Skotland, som ligeledes fandt at selvmord og selvskade ikke koncentrerer sig på bestemte skoler eller i bestemte skoleklasser (1). En undtagelse var dog selvskade i form af cutting. Resultaterne for lige præcis denne type selvskade indikerer, at cutting i nogen grad samler sig i bestemte gymnasieklasser. Dette peger på, at cutting potentielt er en mere ’smitsom’ form for selvskade sammenlignet med andre typer af selvskade.

Køn, forældre og seksualitet

Overordnet konkluderes det, at der ikke er evidens for, at selvskade og selvmordsadfærd smitter. Undersøgelsen peger i stedet på, at individuelle og sociale faktorer har større betydning for udvikling af selvskade og selvmordadfærd end lokalmiljø, socioøkonomisk position samt den påvirkning, som kan opstå på baggrund af et fælles gymnasie- og gymnasieklassemiljø.

Af individuelle faktorer nævnes køn, hvor det at være pige er forbundet med større risiko for både selvskade og selvmordsadfærd. Derudover er homo- og biseksualitet forbundet med højere risiko for selvskade, selvmordstanker og forsøg på selvmord. Studiet finder endvidere at det, at have forældre med kort uddannelse, skilsmisse eller økonomisk belastede forældre øger risikoen for selvskade og selvmordadfærd.

Fremtidig forskning

Studiet er særdeles relevant i forhold til forebyggelse af selvskade og selvmordsadfærd. Der er ikke evidens for at selvskade og selvmordsadfærd i gymnasier eller gymnasieklasser kan ’smitte’ mellem eleverne. Forskerne bag undersøgelsen påpeger dog, at andre mekanismer uden for skolemiljøet, eksempelvis sociale medier og nyhedsmedier, potentielt kan inspirere unge til selvskade og selvmordsadfærd. Fremover vil det derfor være væsentligt, at undersøge andre veje hvorigennem unge indbyrdes kan påvirke og inspirere hinanden.

Om undersøgelsen: Ungdomsprofilen

Studiet er baseret på data fra Ungdomsprofilen 2014, og deltagerne består af 66.248 gymnasieelever fordelt på 117 gymnasier og 3.146 gymnasieklasser. Blandt deltagerne var 62% piger og den gennemsnitlige alder er 17,9 år. Ud af alle gymnasier i Danmark deltog 87% i undersøgelsen, mens 85% af eleverne fra de pågældende gymnasier deltog. Data kommer fra spørgeskemaer udfyldt af de studerende og er koblet til registre med information om forældrenes socioøkonomiske baggrund. Studiet benyttes et mål til undersøge, hvorvidt elever på gymnasier og i gymnasieklasse ligner hinanden i forhold til selvskade og selvmordsadfærd.

Artikel:

R. Young et al. Do schools differ in suicide risk? The influence of school and neighbourhood on attempted suicide, suicidal ideation and self-harm among secondaryschool pupils, 2011.

Læs artiklen her


Udgivet: 07.03.2019

Tilbage