ViOSS søger praktikant

Vil du være med til at udvikle Videnscenter om spiseforstyrrelser og selvskade (ViOSS)? Brænder du for at indsamle, generere og formidle viden om spiseforstyrrelser og selvskade? Og arbejde med både kvantitative og kvalitative analyseopgaver på området? Så er du måske den praktikant, vi søger.

Videnscenteret er en selvstændig enhed under Landsforeningen mod spiseforstyrrelser og selvskade (LMS), som vi deler lokaler med. ViOSS gennemfører bl.a. egne undersøgelser og arbejder med evaluering, analyse og dokumentation inden for alle typer af spiseforstyrrelser og selvskade. Derudover arbejder ViOSS med indsamling og formidling af eksisterende viden.  

Dine kvalifikationer

Kandidatstuderende fx fra Folkesundhedsvidenskab, Sociologi, Sundhedsfremme eller Statskundskab
Har lyst til at bruge dit fags teorier og metoder i praksis
Erfaring med kvantitative og kvalitative metoder
Kendskab til programmer som Survey Xact og STATA er en fordel   
Gode formidlingsevner både mundtligt og skriftligt
Positiv arbejdsindstilling og nemt ved at samarbejde
Engageret, selvstændig og initiativrig
Interesse for og viden om sundhedssektoren
Psykisk robust
 

Typer af opgaver

Som praktikant udfylder du en vigtig rolle og vil stifte bekendtskab med en lang række forskellige opgavetyper. ViOSS’ team består af to medarbejdere samt praktikanter, studenter og frivillige, og du vil få mulighed for at arbejde med en bred vifte af opgaver. Blandt disse kan nævnes:

Udvikling af spørgeskemaer og gennemførelse af kvantitative undersøgelser med bearbejdning af kvantitative data
Casestudier, fokusgrupper, workshops, interview og feltarbejde herunder rekruttering, referat og deltagelse i dataindsamling
Kvantitativ og kvalitativ analyse og udarbejdelse af rapporter
Desk-research – herunder indsamling af national og international forskning og erfaringer på området
Udarbejdelse af tekster til hjemmesiden, nyhedsbrev og andre formidlingsopgaver
 

Praktikophold

Du vil blive tilknyttet Videnscenteret i Dronningens Tværgade i København. Praktikperiodens varighed kan variere, og praktikken kan være enten fuld tid eller deltid. Praktikken er ulønnet. 

Send en kort ansøgning med CV og karakterudskrift til leder af ViOSS Sabine Elm Klinker, sk@vioss.dk. Læs mere om videnscenteret på www.vioss.dk.

Ansøgningsfrist: Løbende

Tilbage