Hej. jeg er en pige på 12 som for nogle år siden startede selvskade. Det har jeg fået stoppet nu men jeg har stadig tankerne om det og lysten hele tiden. Der var på et tidspunkt hvor jeg hele tiden vejede min vægt for at være sikker på jeg ikke vejede for meget. Er det noget der kan starte en spise forstyrrelse? Efter noget tid opdagede min mor det og hun tog batterierne ud af vægten og gemte dem. Nu har jeg så et problem med jeg over spiser. Jeg tager måske 2 til 3 portioner til morgenmad. Jeg kan tage op mod 5-6 rugbrød til frokost og 1-3 store portioner til aftensmad og så imellem alle måltid tager jeg tit kiks 2-5 og så får jeg også slik om aftenen. kan bare ikke stoppe. Kan ikke mærke hvornår jeg er sulten eller hvornår jeg burde stoppe. Og så er der de dage hvor jeg spiser næsten intet Hvor jeg er ved at brække mig bare ved tanken af at spise. ER det her en slags spise forstyrrelse? hvad gør jeg?
Kære pige
Tak for, at du har skrevet til Brevkassen. Tak for, at du fortæller os om din situation.
Det gør indtryk på mig at læse, at du startede på at selvskade for nogle år siden. Hvor er det stærkt, at du er stoppet. Det må kræve en kæmpestor styrke.
Du skriver, at der var et tidspunkt, hvor du hele tiden vejede dig for at være sikker på, at du ikke vejede for meget. Din mor stoppede det ved at tage batterierne ud af vægten.
Nu har du et problem med at du overspiser, skriver du. Du kan slet ikke mærke, hvornår du er sulten eller hvornår du burde stoppe. Og så er der andre dage, hvor du næsten intet spiser, og er ved at brække dig bare ved tanken.
Jeg kan genkende det, du beskriver. Både fra andre, der skriver til os, og fra da jeg havde en spiseforstyrrelse. Der er mange der beskriver, at de har gjort selvskade. At de har vejet sig meget. Og nogle gange spiser alt for meget, nogle gange alt for lidt.
Det kan være utrolig hårdt at have det sådan!
Det er ofte et tegn på, at noget ikke er helt, som det skal være, når man gør selvskade. Det er også ofte, når noget i livet er svært, at man bliver meget opmærksom på sin vægt, eller begynder at spise for meget eller for lidt. Det kan være en måde at håndtere nogle svære følelser på.
Giver det mon mening for dig at se det sådan?
Jeg tænker på, at der er meget, som er en udfordring, når man er ung. Der kan være mange krav. Krav til at klare sig godt, eller ikke være forkert. Man kan også være meget hård ved sig selv.
Hvordan havde du det mon, dengang du begyndte at gøre selvskade? Var der noget, du var ked af, eller noget, der var svært i dit liv?
Og hvad med nu? Hvordan har du det, når du er i skole, og når du er hjemme?
De ting, du beskriver, er ikke noget du skal gå alene med. Jeg tænker, det er helt vildt vigtigt at du taler med nogen, du stoler på. For du fortjener at have det godt - og din krop fortjener at få den rette næring.
Jeg får indtryk af, at din mor er opmærksom på dig og måske bekymrer sig om dig. Hvordan vil hun mon reagere, hvis du taler med hende om, hvordan du har det med at spise for tiden? Vil hun mon støtte dig? Det håber jeg.
Ville du mon endda have lyst til at vise hende dit brev og vores svar?
Jeg tænker, at det er vigtigt at hun, eller en anden voksen, kan tage hånd om situationen sammen med dig.
Det er din læge, der kan vurdere, om noget er en spiseforstyrrelse. Derfor er det vigtigt at komme til lægen, hvis man er i tvivl, om man har en spiseforstyrrelse. Her er en artikel, I måske vil læse, inden et besøg hos lægen: Jeg skal tale med lægen om min spiseforstyrrelse.
Det kan være en rigtig stor hjælp at tale med en professionel om, hvordan man har det, når man har haft/har oplevelser med selvskade og spiseforstyrrelse. En psykolog eller terapeut, som har forstand på det. Det er ofte det, der hjælper - det var i høj grad det, der hjalp mig.
Jeg tænker, at det er noget, du skal tale med en forælder om.
Du er altid meget velkommen til at skrive til os igen, hvis der er noget, du mangler svar på.
Du er også meget velkommen til at ringe til vores rådgivning på 70101818, eller booke en personlig samtale lige her: Personlig samtale.
Jeg sender dig en hel masse varme tanker.
Kærlig hilsen
Brevkassen