Til rette vedkommende,
Jeg skriver til jer i håbet om at kunne blive rådgivet i forhold til, hvordan jeg bedst muligt kan hjælpe en veninde, der lider af anoreksi i en voldsom grad. Situationen er nemlig den, at min veninde har lidt at anoreksi i omkring et år, og det er kun gået ned af bakke. Det står nu så slemt til, at jeg er bange for, at hendes krop potentielt ikke kan klare det meget længere. Jeg er helt sikker på, at hun er livsfarligt tynd. Sagen er så den, at hun ikke har noget familie der kan hjælpe hende eller tage ansvar for, at få hende i behandling (grundet alkoholisme). Men da hun er over 18, virker det ikke til, at systemet kan tvinge hende i behandling? kan dette passe? Hendes læge har givet hende afslag på psykologhjælp, da hendes BMI er for lav. Men hendes BMI, og helbred i det hele taget, kan jo ikke blive bedre, hvis hun ikke får noget psykologisk hjælp. Jeg står med følelsen af, at hun er fanget i en ond spiral, og jeg ved simpelthen ikke, hvordan jeg bedst kan hjælpe hende. Skal hun selv tage kontakt til sin egen læge igen, eller er det muligt at få hende tvangsindlagt til behandling? Eller kan man gøre noget helt tredje?
Dette er selvfølgelig situationen i korte træk, men jeg håber alligevel at det giver nogenlunde mening. Jeg håber virkelig, at rette vedkommende vil kunne rådgive mig til, hvordan jeg bedst hjælper min veninde!
Venligst Hilsen
Kære dig
Tak for dit brev og for dit spørgsmål.
Når jeg læser dit brev bliver jeg virkelig optaget af, hvor heldig din veninde er, for netop at have dig i hendes liv.
Jeg læser også dine bekymringer for din veninde, i forhold til om hendes krop kan holde til det, og hvad gør man, når der ikke er familie til at støtte op om behandling og ikke mindst, når egen læge ikke kan henvise til psykologhjælp.
Det du beskriver som en ond spiral at stå i, det er noget vi ofte hører. Både fra dem som er pårørende men også dem der er udfordret af en spiseforstyrrelse. Og lige her kan man komme til at føle sig magtesløs, og have et stort ønske om at kunne handle og gøre noget. Og det skal du bare vide, at du handler i den grad med at vise omsorg for din veninde og samtidig også at skrive herind.
Når man er over 15 år har man i følge sundhedsloven selvbestemmelsesret, og kan derfor ikke tvinges i behandling. Dog kan der være formildnende omstændigheder, som egen læge kan vurdere som øjeblikkeligt behandlingsbehov, hvis en behandling er påkrævet for overlevelse. Det er juridisk og vil være din venindes læges afgørelse.
Ved du hvor din veninde er i forhold til ønske om behandling? Er det mon noget I taler om sammen? Jeg spørger fordi man som pårørende/veninde også skal huske at passe på sig selv. Jeg fornemmer virkelig på dit brev, at hvis du kunne, så tog du alle kampene for din veninde. Med det vil jeg bare sige, at uanset hvor meget du kæmper på din venindes vegne, så er det vigtigt, at din veninde også selv er indstillet på at modtage hjælp og mulig behandling.
Det bedste jeg kan anbefale dig herfra, vil være at snakke med din veninde om, hvordan det er at være hende, og hvordan hun har det. Samt tilbyde din støtte til, at I måske sammen kan bestille en tid hos hendes læge med henblik på at undersøge behandlingsmuligheder. Jeg vedhæfter her en guide til behandling. Den kan forhåbentlig give dig et lille overblik over mulighederne.
Kunne du forestille dig, at tilbyde din veninde at tage med hende til en lægesamtale? Det kan være, at det virker som en støtte for hende. Jeg vedhæfter her en vejledning til, hvis man skal have en snak med egen læge, måske den kan være brugbar for dig/jer, i forhold til, hvad I kan forberede jer på.
Derudover er både du og din veninde meget velkommen til at bruge vores rådgivning som sparring og støtte. Støtte til dig som veninde, og til jer begge til at kunne tage et skridt videre ud af den onde spiral der er, lige nu.
Jeg håber du kan bruge mine svar på dine spørgsmål, og jeg håber virkelig det bedste for dig og din veninde.
De kærligste hilsner
Brevkassen