Hej kære L
Jeg … Jeg ved ikke hvad jeg længere skal sige eller gøre for uanset hvad jeg gør er det forkert. Jeg føler mig dum indeni og udenpå... og jeg synes jeg er grim og dum og jeg ved at uanset hvad i tænker ... så er det ikke noget der vil gøre den store forskel. Jeg har ... tit siddet og tænkt over hvor grim og tyk jeg er ... og hvordan min krop ser ud. Jeg synes mine hænder er tykke og at mine arme er klamme.... Jeg synes at... mine ben er tykke og behårede ...
Jeg synes mit hoved er stort …. Og mit ansigt…. Skuldre .. arme … alt … mit ansigt er tykt og mærkeligt … jeg vil bare tabe mig.. nogle gange sulter jeg mig en hel dag næsten … og jeg for kvalme når jeg sidder og der kommer mad eller når jeg skal spise .. jeg spytter det tit ud og for næsten lyst til bare at stikke fingrene ned i halsen og kaste op… selvom jeg er så angst for det ah skulle kaste op .. men bare fordi jeg er så ked af det at få det overstået . Jeg har haft det sådan længe . Jeg er så fkn tyk! Jeg hader mad! Jeg vil veje mig, tabe mig og træne ! Nu
Hej kære du,
Tak for dit brev herind til Brevkassen.
Tak for din ærlighed. Det kræver mod at dele fra sit inderste. Dit brev berører mig. Jeg føler med dig.
At føle sig grim, dum, tyk og forkert. Jeg får lyst til at tage dig lidt i hånden. Så du ikke skal sidde alene med den følelse.
Du skriver, at lige meget hvad vi tænker, så er det ikke noget, som vil gøre den store forskel. Det forstår jeg så godt. For du er den, som kan ændre dig. Ændre din opfattelse af dig selv. Men at du skriver herind, oplever jeg som om, at du gerne vil dele, hvordan du har det med nogen. Så tak fordi du har valgt at dele, hvordan du har det. Måske du også skriver med et lille håb om, at du vil føle dig set eller støttet af at skrive her til brevkassen. Det er i hvert fald mit håb - at du i dette brev kan mærke, at jeg virkelig gerne vil være der for dig.
Lad mig fortælle dig, at du ikke er alene om at have det sådan. Der er mange, som dig. Og mange, som kontakter os. Både her på Brevkassen. Og på telefon, sms eller chat. Jeg tænkte om det kunne være noget for dig? At sætte flere ord på. At have et frirum. At tale med nogen. Rigtig mange af vores rådgivere kan relatere til dine tanker, da de selv enten har haft en spiseforstyrrelse eller selvskade.
Jeg linker til de forskellige muligheder her: Rådgivning
Jeg vil gerne vende tilbage til, hvordan du skriver om dig selv. Hvornår og hvordan mon det startede? Du skriver, at du har haft det sådan længe. Har du mon gået med disse tanke alene? Jeg tænker, at det må være hårdt for dig. At have det sådan. Det gør mig også ondt for dig. Ingen skal gå alene med sådanne tanker.
Jeg tænker, at du skulle tale med nogen. Er der mon nogen i din nærhed? En voksen. Som du godt kan lide. En, som du synes er god til at lytte.
Eller er mon muligt at tale lidt med dine forældre? Stille og roligt. Fortælle lidt om hvordan du har det.
Jeg tænker, om der er noget, som du synes er hyggeligt. Se en film. Gå en tur. Tegne. Skrive dagbog. Danse til noget musik, som gør dig glad. Klappe en hund. Er der mon en ven, som du kan gå i biffen med? Eller kan du drikke en kop te med din mor eller far? Så du får et rart øjeblik. Det er muligt. Selvom det er svært, når tankerne kredser om mad, træning, din krop. Så prøv. Om du kan gøre én god ting. Hver dag. For dig selv.
Jeg tænkte også, om du havde mod på at tale med din læge. Han elle hun kan hjælpe dig. I forhold til hvorfor du har det, som du har det.
Jeg fornemmer. At du gerne vil have det anderledes. Du er god til at beskrive, hvordan du har det. Det er en stor styrke du besidder. Du skal vide, at det er muligt at få det bedre. Selvom det føles svært. Og har gjort det længe. Jeg tror på dig. Tror på hvad du skriver. Jeg tror også på, at du kan.
Du er velkommen til - til hver en tid - at skrive her igen.
Mange hilser fra
Brevkassen.