Hej
Jeg er en ung kvinde på 25 år og har tænkt en del om jeg skulle skrive herind til jer, men nu har jeg prøvet og søge efter mit svar på nettet på andre rådgivningssider også, men føler ikke der er noget brugbart som kan perspektiveres til min egen konkrete situation.
Jeg har selvskadet mig selv siden jeg var 13 og frem til nu, jeg har været selvskadefri i over et år, men i mandags skar jeg mig selv mens jeg var på mit uddannelsessted, der er ingen der ved jeg gjorde det og jeg har ikke turde fortælle min nye lærer det, selvom hende og jeg har en god relation, så har jeg aldrig kunne tale med nogen om min selvskade, da det for mig er noget jeg skammer mig utrolig meget over og som er blevet set virkelig meget ned på af de fagpersoner der har opdaget mine ar.
Men her kommer mit spørgsmål så:
Hvis man som ung selvskader på sit uddannelsessted, men det ikke er akut som i at man skal på skadestuen eller sygehuset, hvordan handler en lærer på det, og skal man være bange for at gå til sin lærer hvis man har gjort det, for det kan virke opmærksomhedssøgende for nogle udadtil hvis man kommer til dem lige bagefter og det ikke et signal jeg tror man har lyst til at sende, og hvis man får trang til selvskade og gerne vil stoppe det inden man gør tanker til handling, hvordan skal man så få sagt det til en lærer.
Jeg har ikke turde fortælle min lærer om min selvskade på det seneste fordi jeg er bange for hvis jeg havde skåret i mig selv, at min lærer vil gå i panik eller også bare blive sur eller sådan noget, skal man ringe efter hjælp hvis det er snitsår men ikke nogle der er “farlige” og behøver akut lægehjælp.
Håber meget på svar jeg kan bruge til noget konstruktivt.
Kære dig
Tak for, at du besluttede at skrive til os. Det kan kræve et stort mod at dele, at man har gjort selvskade. Det er noget, du skammer dig utrolig meget over, skriver du. Og sådan er der rigtig mange, der har det. Derfor kan det være en god start at dele det på skrift. Anonymt.
Jeg håber, at jeg kan give dig et svar, som du kan bruge til noget konstruktivt.
Først og fremmest gør det virkelig indtryk på mig at læse, at du har selvskadet helt siden du var 13 år. Det er meget længe at gå med det, og det må have krævet rigtig meget af dig at håndtere det, tænker jeg.
Hvor er det stærkt, at du har været selvskadefri i over et år. Det gør virkelig også indtryk at læse. Jeg forstår, hvor meget det kan kræve at ændre på, at man gør selvskade. Det er stærkt, at du har gjort dig fri.
Du skriver, at i mandags skar du dig selv, mens du var på dit uddannelsessted. Ingen ved det, skriver du, og du har ikke turde fortælle din nye lærer om det, selvom I har en god relation.
Du skriver, at selvskade er noget, der er blevet set meget ned på af de fagpersoner, som har opdaget dine ar. Det synes jeg lyder bekymrende, og det er ikke i orden at se ned på nogen.
Hvordan har de mon reageret, siden du har følt, at de så ned på dig? Måske har de ikke haft de rette ressourcer til at hjælpe dig? Det lyder i hvert fald ikke som om, at I har haft en god kontakt, siden situationen har fået dig til at føle dig set ned på.
Din nye lærer lyder som én, der måske vil håndtere det bedre, end de fagpersoner, du har oplevet. Hvis du deler det med hende.
Mange, der tidligere har gjort selvskade, oplever på forskellige måder, at trangen til at selvskade pludselig kommer frem igen. Føles stærkere end i tiden, hvor man har været fri af den. Det er du ikke alene om.
Men du bør ikke gå alene med dine tanker og det, du oplever.
Selvskade kan være en måde at håndtere svære følelser på. Det er noget, der for en stund kan give trøst, tryghed, kontrol, eller lignende. Kan du mon genkende noget i den retning?
Selvskade kan på den måde være et mønster, som har sat sig dybt i én. Derfor er der mange, der oplever trang til at selvskade igen, når noget på den ene eller anden måde er svært. Når livet er udfordrende. Når der sker nye ting. Selvskade er gerne et udtryk for, at noget i sindet gør ondt.
Når man - bevidst eller ubevidst - har det svært, har meget at rumme eller mærker svære følelser, som man får lyst til at undertrykke, komme af med, kan det for et øjeblik føles meget svært ikke at selvskade, hvis dette tidligere har været en måde at klare tingene på.
Hvilke ting er mon svære i dit liv netop nu - og hvordan kan det være, at du i mandags gjorde skade på dig selv efter et helt år, hvor du har været fri af selvskaden? Og hvilke ting har mon været det, da du var yngre? Når jeg læser dit brev, får jeg indtryk af, at du har haft et liv, der slet ikke altid har været let.
Du skal ikke være bange for at tale med din lærer om det. Dog er jeg klar over, at det er meget sårbart. Derfor må du love dig selv at opsøge nogen, som er bedre at dele det med, hvis din lærer ikke giver udtryk for at kunne være med til at støtte dig på en god måde.
For du fortjener og bør modtage den rette hjælp og støtte til din situation. Og jeg tænker også, at din situation kalder på at tale med din læge om det. Hvis trangen til selvskade på nogen måde bliver ved at fylde. Hvad tænker du om det?
Det er nemlig rigtig vigtigt - som du peger på - at have nogen at tale med, hvis du får trang til selvskade og gerne vil stoppe det, inden du gør tanker til handling.
Måske du kan starte med at tale med din lærer. Fortæl hende, at det ikke er akut, hvis det ikke er akut. Fortæl hende om dine tanker.
Måske kan du dele med hende, eller andre, du stoler på, at du er bange for at de skal blive sure eller tro, at du er ude på at skabe noget opmærksomhed. Måske kan du fortælle, hvad du ønsker, at de kan gøre for at støtte dig, når du får tanker om selvskade.
Ideelt set håber jeg, at du på et tidspunkt får mulighed for at opsøge et dygtig psykolog eller psykoterapeut, som passer godt til dig. For at bearbejde, hvorfor og hvordan selvskade og andet har fyldt i dit liv. Sådan et forløb har været uvurderligt i mit eget liv.
Jeg håber og tror på, at du bliver ved med at gøre alt det, du er i stand til, for at være fri af selvskade.
Du fortjener alt godt, og har ret til god hjælp, selvom den – desværre – ofte kan være udfordrende at få.
Vil du tale mere med os om, hvad du kan gøre? Du er mere end velkommen til at skrive til os igen. Ringe til vores rådgivere på 7010 1818. Eller booke en personlig samtale.
Kærlig hilsen
Brevkassen