Jeg er en kvinde på 37 år, der fra jeg var ca 12 til jeg var 35 led af en spiseforstyrrelse (atypisk anoreksi og bulimi).
Jeg blev udskrevet fra en psykiatrisk afdeling for spiseforstyrrelser først i 2022 efter et forløb på en del år og to graviditeter med både gruppeforløb og individuelle forløb ifb. med mine graviditeter.
Jeg har haft det godt siden og har nogenlunde formået at holde spiseforstyrrede tanker og handlinger i ave.
Min udfordring er, at jeg er begyndt at have rigtig mange svære tanker omkring mine børns indtag af mad. Jeg væmmes ved, når især min store datter spiser, og jeg synes hun er tyk og grådig. Det er hun ikke, og det er helt sikkert nogle spiseforstyrrede tanker, jeg kommer til at køre over på hende. Det fylder mere og mere og det er noget, jeg behøver hjælp for at håndtere.
Mit problem er, at jeg ikke aner hvor jeg kan henvende mig. Er det egen læge, eller findes der muligheder ift. at håndtere en spiseforstyrrelse der vender sig imod ens børn?
Mvh
Kære du
Tak for dit brev og for at du deler din og jeres situation med os her i brevkassen.
Du fortæller, at du i en del år, fra du var ca. 12 år til du var 35 år led af en spiseforstyrrelse, og for et par år siden blev du udskrevet fra psykiatrisk afdeling efter et forløb på en del år og to graviditeter med både gruppe- og individuelt forløb i forbindelse med dine graviditeter.
Du har haft det godt siden, og du har formået at holde spiseforstyrrende tanker og handlinger i ave. Det vidner for mig om en styrke, og at du står et godt sted nu. Hvad har medvirket til, at det nu går godt, og at du har kunne holde spiseforstyrrende tanker og handlinger på afstand?
Nu er din udfordring, at du er begyndt at have mange svære tanker om dine børns indtag af mad, fortæller du. Du oplever væmmelse, især når din store datter spiser, og du synes, hun er tyk og grådig, selvom hun faktisk ikke er det. Og du mener, at det helt sikkert er nogle spiseforstyrrende tanker, der kommer på besøg hos dig, som du kommer til at køre over på hende. Det fylder mere og mere, og du har brug for hjælp til at håndtere dette. Hvor er det godt, at du skriver dette brev. Det giver mig indtryk af, at du ønsker det bedste for din datter, og at hun ikke skal rammes af det, som du har kæmpet med tidligere. For mig vidner det om din kærlighed og omsorg for din datter, ligesom erkendelsen af, at dette er et tema, du har brug for hjælp til at tackle, er en stor ressource.
Med det du fortæller om, bliver jeg nysgerrig på, hvordan og hvor meget dette tema fylder hos din datter?
Og hvordan påvirker det jeres relation? Er det noget, du kan tale med hende eller andre om? Og hvordan virker det? Hvad har du allerede prøvet, og er der situationer, hvor dette her fylder mere eller mindre?
Du spørger til, hvor du kan henvende dig, og jeg håber, at mine forslag og svar på dit spørgsmål kan pege dig i den retning, du håber på.
Du er velkommen til at booke personlige samtaler i rådgivningen, her kan du få tre personlige, gratis rådgivningssamtaler med den samme rådgiver.
I en rådgivningssamtale kan I undersøge, hvordan det du fortæller om fylder, og hvordan du kan tackle disse situationer. I en rådgivningssamtale kan du blive klogere på, hvad der kunne være det næste skridt, hvad der findes af muligheder, og hvad der ellers er vigtigt og hjælpsomt at få talt om.
Du spørger også til, om du kan henvende dig hos lægen, og det tænker jeg også er en mulighed og altid relevant at høre, om lægen kender til nogle muligheder for dig og jer.
Jeg ønsker det bedste for jer og jeg er glad for, at du skrev hertil os.
Kærlig hilsen
Brevkassen