Hej
Jeg skriver fordi jeg i en længere periode på omkring 1 år har været lidt nede. Igennem denne periode har jeg ikke rigtig følt mig glad. Selvfølgelig har jeg været gladere nogle dage end andre, men det har aldrig været sådan, at jeg har været glad som sådan. Mange af dagene føles det som om, jeg slet ikke føler noget. Jeg ved ikke helt, hvorfor det begyndte og det frustrerer mig, da jeg ikke har grund til at være ked af det, og jeg føler, at jeg bare skal tage mig sammen.
Jeg har flere gange skadet mig selv ved at slå mine hænder mod hårde overflader F.eks vægge, gulv, lygtepæle. Dette har resulteret i flere ture til skadestuen for at få fingrene røntgenfotograferet. Oplever så, at jeg, når jeg får at vide at intet er brækket, bliver skuffet over mig selv og føler at jeg har fejlet, hvilket ikke gør humøret bedre. Føler jeg er endt i en spiral og ved ikke, hvordan jeg skal få det stoppet.
Har ikke lyst til at fortælle mine forældre det, da de har nok at se til i forvejen, og føler ikke, at det er vigtigt nok/akut nok til at snakke med en psykolog eller lignende
Kære du,
Mange tak for, at du skriver til os. Det gør virkelig indtryk på mig at læse om, hvordan du har det.
Du skriver, at i en periode på omkring et år, har du været nede. Ikke følt dig rigtig glad. Selvfølgelig gladere nogle dage en andre, men aldrig glad som sådan, skriver du.
Du ved ikke helt, hvorfor det begyndte. Og du skriver, at det frustrerer dig, ikke at have en grund til at være ked af det. Du føler, at du bare skal tage dig sammen, skriver du.
Og så har du flere gange skadet dig selv ved at slå dine hænder mod hårde overflader mod vægge, gulve og lygtepæle.
Jeg er glad for, at du har skrevet til os. Du skal ikke gå alene med det, du beskriver - med dine følelser af faktisk ikke at være glad. Mange dage have det som om, du ikke føler noget. At skade dig selv ved at slå dine hænder hårdt. Hele den 'spiral', du beskriver det som. Det hele er et udtryk for, at du slet ikke har det godt - og det er noget, du i den grad fortjener at få den rette omsorg og støtte til.
Jeg tænker, at du på ingen måde bare kan tage dig sammen. Og at det må være meget, meget hårdt for dig at føle det sådan.
Du føler ikke, at det er vigtigt eller akut nok til at snakke med en psykolog eller lignende, skriver du. Og du har ikke lyst til at tale med dine forældre. Du skriver, at de har nok at se til.
Men jeg tænker, at det kan være meget vigtigt for dig at tale med nogen, for at få det bedre. Og at din situation uden tvivl er vigtig nok til at tale med en psykolog eller terapeut om.
Jeg forstår, hvordan man kan have det ufatteligt svært. Tungt. Destruktivt. Uden at kunne pege på en bestemt grund. Jeg tænker, at jeg virkelig kan genkende de følelser. At jeg engang i flere år faktisk havde det på en måde, der minder meget om det, du beskriver.
Jeg fattede ikke, hvorfor jeg ikke bare kunne have det bedre. Jeg var rigtig hård ved mig selv, ligesom jeg får indtryk af, at du er rigtig hård ved dig.
Når jeg ser tilbage, kan jeg sagtens se, at min situation var mere værd at tage alvorlig, end jeg troede. At der var svære ting i mit liv, at jeg var ensom. Depressiv, uden at have ressourcerne til at finde støtte til det. For jeg tænkte, at det bare var mig, der var dum. Og fordi jeg godt kunne klare mange ting og gik i skole, tænkte jeg og andre måske, at det nok ikke var så galt.
Hvordan ser dit liv mon ud? Hvad er let, hvad er svært? Hvordan er din hverdag mon? Jeg kan forestille mig, at den måde, du har det på, fylder hver dag. Har jeg mon ret i det?
Er det alligevel en mulighed at tale med dine forældre, selvom du skriver, at du ikke har lyst? Vil de mon støtte dig? Eller er der andre i dit liv, du kan åbne op overfor?
Jeg håber, at du ser det som en mulighed at opsøge en psykolog eller terapeut. Terapi er slet ikke kun for mennesker, der har et akut behov.
I mine øjne er det ufatteligt givende at tale med en dygtig psykolog eller terapeut, som passer godt til én, uanset hvordan man har det. Det har jeg selv været meget, meget glad for at få mulighed for. At få støtte og vejledning til at se og forstå det, der lå bag det dårlige humør og det destruktive.
Desværre kan alle ikke få støtte til et psykologforløb gennem deres læge, men måske du kan give det et forsøg? At tale med din læge om, hvordan du har det?
Vi har også samtaleforløb for unge, der gør skade på sig selv her i vores forening. Faktisk kan man komme til gratis samtaler med en psykolog. Du kan læse om tilbuddet her: Individuelle samtaleforløb.
Du kan også starte med at booke tid til en personlig rådgivningssamtale. Så kan du se og fornemme, hvad det er for et sted - og måske kunne det være et godt første skridt? Du kan booke tid her: Personlig samtale.
Du er altid mere end velkommen til at skrive til os i Brevkassen igen eller ring til vores anonyme rådgivning på 70101818. Vi vil meget gerne tale med dig og støtte dig i, at du får den rette hjælp.
Mange varme tanker herfra.
Kærlig hilsen
Brevkassen