Min datter har gennem 6-7 år lidt af anoreksi. For 8 mdr siden brød hun "koden" og begyndte at spise - de første 6 uger utrolig meget og gerne alt det hun havde fornægtet sig selv i alle årene - is, slik, chips. Derefter blev det mere roligt og "sundt" - ingen slik, chips eller andet "usundt" - hun kan være flere timer om en sandwich/ måltid. Hun mærker sult hele døgnet, spiser gennem dagen men det er uden glæde. Alligevel vejer hun nu over 100 kg Hun er meget træt og ked af det. Hun gentager 1000 gange om dagen: Jeg er grim, jeg er fed, jeg er klam. Jeg vil dø. Psykiatrien har talt om BED, men det handler det ikke om. De ser hende kun som den hun ser ud på nu. Overvægtig.
Jeg søger viden ?? og rådgivning ?? om den problematik - når vægten stiger meget og kroppen bliver stor efter anoreksi. Hendes krop holder på maden - hvordan kan hun bryde den uhensigtsmæssige måde at spise på - hvem kan hjælpe med at få sulten i balance??
Kære du,
Tak for dit brev og fordi du deler situationen med din datter her med mig.
Det du fortæller, gør stort indtryk på mig at læse. Du fortæller, at din datter har kæmpet med anoreksi i 6-7 år, og at hun for 8 måneder siden brød koden og begyndte at spise, men at nu ser hendes spisesituation anderledes ud. Først ville hun gerne spise det, som hun tidligere har fornægtet sig selv at spise, og senere blev hendes forhold til mad mere roligt og sundt, fortæller du. Hun mærker sult hele døgnet, og hun er meget træt og ked af det og har nogle hårde tanker om sig selv. Det må ikke være rart for hende, at det fylder så meget, det lyder slidsomt for hende at være i. Og for dig, der er tæt på hende.
Du fortæller, at psykiatrien har talt om BED, men det mener du eller I ikke, at det handler om – og du oplever kun, at de ser hende, som den hun er nu, hvor hun er blevet overvægtig. Jeg bliver nysgerrig på, om du og I har talt med de professionelle i psykiatrien om, at I oplever, at der er noget ved din datters situation og udviklingen i hendes forhold til mad, som I mener, de overser, ikke har blik for eller forstået rigtigt? Hvad siger de mon til det? Og hvad mon de kender til den situation, din datter står i?
Jeg bliver også nysgerrig på, hvad der dengang, anoreksien kom ind i din datters liv, hvad var mon med til at invitere den på besøg? Skete der noget dengang, som din datter har tacklet gennem sin spiseforstyrrelse? Vi forstår spiseforstyrrelser som en mestringsstrategi og en måde at håndtere det, man står i. Er det noget, du kan genkende? Og jeg tænker på, om din datter mon fik den rigtige hjælp dengang, og hvordan hun oplever at være blevet hjulpet, inden hun brød koden, dengang hun var ramt af anoreksien? Og hvad ledte mon til, at din datter brød koden og fik lyst til at spise for 8 måneder siden?
Du spørger til, om vi kender til det med at vægten stiger efter et forløb med anoreksi. Og det kender vi godt til. Det kan være en måde, hvorpå kroppen skal finde tilbage til en naturlig balance igen. Hvis din datters krop i en længere periode ikke har fået det, som den har haft brug for, samler den nu på ressourcer – og det er naturligt, at det sker. I behandlingen vil der være er nogle professionelle, der ved rigtig meget om spiseforstyrrelser, og som ved, hvad der skal til for, at din datter finder en balance og udvikler et reguleret forhold til mad og til sin krop igen. Her er der en pjece, som handler om tegn på tilbagefald, og om hvordan man kan forstå, hvad der sker, hvad det hænger sammen med, og hvad man kan stille op, når spiseforstyrrelsen begynder at vise sig igen – eller i din datters tilfælde, hvis den ændrer karakter og ser ud på en ny måde. Måske det er hjælpsomt for jer at læse den?
Vi har erfaring med, at en spiseforstyrrelse kan have forskellige udtryk, den kan udvikle sig og se forskellig ud over tid. Hvis I ikke kan genkende din datters symptomer i BED’en, tænker jeg, at det er en god idé at tale med de professionelle i psykiatrien eller med jeres egen praktiserende læge om det. Hvad tænker du om det?
Jeg håber, at brevet kan hjælpe jer videre, og du skal vide, at du altid er velkommen til at skrive til brevkassen igen eller at benytte vores andre rådgivningstilbud. Her kan I ringe på 7010 1818, skrive eller komme ind til personlige rådgivningssamtaler eller til coaching for pårørende.
Jeg ønsker det bedste for både dig og for din datter.
De bedste hilsner herfra
Brevkasse