Kære du

Tak for dit brev, og fordi du har lyst til at skrive og fortælle om, hvordan det er at være dig lige nu. Tak for den tillid, du viser ved at skrive – jeg forestiller mig, at det måske har krævet både mod og overvindelse. Jeg håber, at mit svar vil være en hjælp, og at der er nogle af de råd, jeg vil give dig, som du synes, du kan bruge. Jeg vil også fortælle dig lidt om, hvad jeg ved om spiseforstyrrelser og selvskade. Måske kan den viden også være en hjælp.

Du skriver, at du ikke ved, om du har en spiseforstyrrelse, men at du lidt tror det. Jeg kan desværre heller ikke svare på, om du har en spiseforstyrrelse. Det er kun en læge, der kan vurdere det, men jeg hæfter mig ved, at du beskriver nogle symptomer på en spiseforstyrrelse, og det er derfor også rigtig godt, at du rækker ud efter hjælp. Du skriver, at du næsten kun tænker på kalorier og træning, at du tit kaster op med vilje, og at du får dårlig samvittighed, hvis du synes, du har spist for meget. Det gør virkelig indtryk på mig at læse.

Du skriver også, at du har nogle problemer med selvskade, og at du på en måde slet ikke har lyst til at stoppe. Faktisk skriver du, at du ikke har lyst til at stoppe hverken med det med mad eller selvskade. Jeg vil sige til dig, at det er meget normalt at have det sådan, og at det ikke gør dig til et dårligt menneske. Som rådgiver har jeg talt med mange, der lige som dig har fortalt, at de ikke ønskede at stoppe, men samtidig søgte de alligevel hjælp. Ofte fordi de faktisk havde det rigtig svært og også ønskede en forandring. Måske er det også derfor, du har skrevet til Brevkassen?

Både det med mad og selvskade kan forstås som såkaldte mestringsstrategier. Det betyder, at de hjælper en med at håndtere noget, der er svært. Mange unge, jeg har talt med, har fx beskrevet en spiseforstyrrelse eller selvskade som deres bedste ven. Som en, de altid kan regne med, og en, der aldrig svigter. Andre har fortalt mig, at selvskade giver dem en pause fra svære tanker, og at det at tælle kalorier giver dem en oplevelse af at have styr på noget, som ellers er vanskeligt.

Når du skriver, at du ikke har lyst til at stoppe med noget af det, så kommer jeg til at tænke på, at du måske står i noget, der er rigtig svært, og at selvskade og dit fokus på mad og træning måske hjælper dig med at håndtere det. Mon du kan genkende det?

Du skriver, at du ikke ved, hvad du skal gøre, og du spørger efter et råd. Når jeg læser dit brev, lægger jeg mærke til, at du er rigtig god til at mærke og beskrive, hvordan du har det. Det tænker jeg er en stor styrke, som du kan bruge til at søge mere hjælp. Symptomer på en spiseforstyrrelse og problemer med selvskade er nemlig ikke noget, du skal kunne klare på egen hånd. Selvom det er svært at tale om, er det vigtigt, at du ikke går alene med de her ting, og du har allerede taget et vigtigt første skridt ved at skrive til Brevkassen.

Jeg tænker på, om du ville kunne tale med dine forældre eller en anden voksen om det, som du er tryg ved – fx en lærer? Hvis du synes, det er for svært at tage hul på snakken, kan det være en hjælp at starte med at sige: ”Jeg vil gerne tale med dig om noget, men det er lidt svært. Derfor må du gerne gøre dig umage med at lytte.” Det kan også være en mulighed, at du viser dit brev og mit svar i starten af jeres samtale.

Jeg vil også forslå dig, at du kontakter din læge. Din læge vil kunne tale med dig om mad og spisning og også afgøre, om det, du mærker, kan kaldes for en spiseforstyrrelse. Jeg linker til en guide med gode råd til, hvordan man kan forberede sig, hvis man skal tale med sin læge.

Som et andet næste skridt kan du også kontakte vores rådgivning. Du kan fx chatte med os, sms’e eller ringe – alt sammen helt anonymt ligesom Brevkassen. Vi taler hver dag med unge mennesker, der lige som dig fortæller, at de har gjort skade på sig selv, og at tanker om kalorier og træning fylder meget i deres hverdag. Mange af dem, vi er i kontakt med, synes det er hjælpsomt at tale med en frivillig rådgiver, som de ikke kender, men som rigtig gerne vil lytte og spørge ind til, hvordan det er at være dem. Det er min erfaring, at der ud af sådan en samtale ofte kommer nogle muligheder frem, som det måske var svært at få øje på på egen hånd.

Du kan læse mere om vores rådgivningstilbud her, og du skal vide, at vi meget gerne vil tale med dig. Du har taget et første vigtig skridt ved at skrive til Brevkassen, og vi vil rigtig gerne hjælpe dig yderligere på vej. Jeg sender dig mange varme tanker.

Kærlig hilsen

Brevkassen