Symptomer på spiseforstyrrelser
En spiseforstyrrelse er en alvorlig psykiatrisk lidelse med betydelige somatiske og psykiske følgevirkninger samt forhøjet dødelighed. Prognosen afhænger i høj grad af, hvornår i sygdomsforløbet behandlingen begyndes. Derfor er tidlig opsporing og indsats afgørende.
En spiseforstyrrelses udtryk varierer fra patient til patient og kan nemt skjule sig. Det er almindeligt, at en patient i første omgang henvender sig med uspecifikke gener såsom problemer med fordøjelsen, ondt i maven eller søvnproblemer.
- Fysiske symptomer
-
Anoreksi Bulimi BED Undervægt
Vægttab
Manglende vægtøgning eller vægtstagnering hos børn og unge
Flertal: Normalvægt
Fåtal: Overvægt
Flertal: Overvægt eller fedme
Fåtal: Normalvægt (primært de yngre og dem med kort sygdomsvarighed)
Lav kropstemperatur, kuldskær, blålig farve på fødder og hænder samt lanugohår Hjertebanken, trykken for brystet, sitren i fingrene som skyldes forstyrrelser i hjerterytmen grundet et lavt kaliumniveau Forstyrrelser i stofskiftet, bl.a. i form af insulinresistenssyndrom Udeblivelse af eller uregelmæssig menstruation (primær og sekundær amenoré)
Forsinket pubertet
Hævede spytkirtler, som kan medføre et rundt og hævet kæbeparti
Øget risiko for somatiske følgesygdomme, herunder hjerte-karsygdomme, forhøjet blodtryk, type 2-diabetes, visse kræftformer, ledsmerter, ondt i knæ og ryg m.v.
Svimmelhed og eventuelle besvimelser som følge af lavt blodtryk og undervægt Syreskader på tændernes emalje og smerter i spiserøret som følge af opkastning Fedme omkring de indre organer Mavesmerter eller fordøjelsesproblemer, herunder forstoppelse
Mavesmerter eller fordøjelsesproblemer, herunder forstoppelse Mavesmerter eller fordøjelsesproblemer, herunder forstoppelse Øget træthed eller søvnproblemer Sår i mundvigene eller på hænderne, der kan opstå i forbindelse med fremprovokeret opkastning
- Psykiske symptomer
-
Anoreksi Bulimi BED Kropskritiske tanker Kropskritiske tanker Kropskritiske tanker Overoptagethed af krop og vægt Overoptagethed af krop og vægt Overoptagethed af krop og vægt Forvrænget kropsopfattelse Forvrænget kropsopfattelse Kropsutilfredshed
Depressive eller angstlignende symptomer og lavt selvværd Depressive eller angstlignende symptomer og lavt selvværd Depressive eller angstlignende symptomer og lavt selvværd Stort kontrolbehov i forhold til vægt, kalorieindtag og motion
Kontroltab der fører til overspisninger
Kontroltab der fører til overspisninger
Fedmeangst og vægtstigningsangst Overspisninger er kendetegnet ved, at patienten oplever at miste kontrollen og indtager store mængder mad på kort tid.
Føler væmmelse og skyldOverspisninger er kendetegnet ved, at patienten oplever at miste kontrollen og indtager store mængder mad på kort tid.
Føler væmmelse og skyldEt stærkt behov for at styre kalorieindtag og vægt via kompenserende adfærd, fx selvfremkaldte opkastninger
Skamfølelse over manglende kontrol over spisning Manglende sygdomserkendelse og ambivalens i forhold til at arbejde imod spiseforstyrrelsen Delvist manglende sygdomserkendelse og ambivalens i forhold til at arbejde imod spiseforstyrrelsen Ambivalens i forhold til at arbejde imod spiseforstyrrelsen - Adfærdsmæssige symptomer
-
Anoreksi Bulimi BED Restriktive spisevaner og undgåelse af madvarer (typisk kulhydratrige eller fedtholdige madvarer)
Følsomhed overfor bestemte fødevarer: Bekymring om allergi eller intolerance
Tilbagevendende episoder med tvangsmæssige overspisninger, hvor en objektivt stor mængde mad indtages inden for et kort tidsrum, efterfulgt af kompenserende adfærd for at undgå vægtøgning Tilbagevendende episoder med tvangsmæssige overspisninger, hvor en objektivt stor mængde mad indtages inden for et kort tidsrum uden kompenserende adfærd
Vægtkontrollerende adfærd, fx:
- Faste
- Tvangsmotion
- Fremprovokerede opkastninger
- Slankepiller eller anden misbrug af f.eks. afførings- eller vanddrivende midler
Kompenserende adfærd, fx:
- Fremprovokere opkastninger
- Tvangsmotion
- Faste
- Afføringsmidler, vanddrivende midler eller misvedligeholdelse af insulin ved diabetes
Overspisningerne er ikke efterfulgt af systematisk kompenserende adfærd, men spisemønstret kan være præget af perioder med restriktiv spisning eller faste
Tendens til hyppig vejning eller at undgå vejning Tendens til hyppig vejning eller at undgå vejning Tendens til at undgå vejning
Tendens til foretrukne fødevarer (fx grøntsager, yoghurt eller andet kaloriefattigt) Overspisningerne er kendetegnet ved:
- Kontroltab
- Kompenserende adfærd
Overspisningerne er kendetegnet ved:
- Kontroltab
- Spiser hurtigere end ved almindelig spisning
- Spiser ind til følelse af ubehagelig mæthed
- Overspisninger finder sted, mens patienten er alene pga. skam
Undgåelsesadfærd i situationer, der involverer mad
De typiske symptomer på en spiseforstyrrelse vil ikke altid være fuldt tilstede hos børn og unge. Samtidig kan det være svært for dem at sætte ord på det, de oplever. Det er almindeligt, at børn i perioder har særlige spisevaner, som ikke nødvendigvis er symptomer på en spiseforstyrrelse.
Atypiske spiseforstyrrelser
Minimum 1/3 af de patienter, der henvender sig med en spiseforstyrrelse, opfylder nogle, men ikke alle diagnosekriterier for enten anoreksi, bulimi eller BED. De har symptomer på flere typer af spiseforstyrrelser samtidig, og diagnosticeres derfor med en atypisk spiseforstyrrelse. En atypisk spiseforstyrrelse kan være lige så alvorlig som anoreksi, bulimi og BED.
Du kan høre mere om spiseforstyrrelser i podcasten Spiseforstyrrelser (anoreksi og bulimi). Podcasten er lavet af Filip Søskov Davidovski, der er medicinstuderende ved Københavns Universitet. Podcasten er en del af en serie, der beskæftiger sig med forskellige psykiske sygdomme.
Komorbiditet og differentialdiagnoser
Patienter med spiseforstyrrelser lider ofte af andre psykiske lidelser, fx angst, depression, OCD, personlighedsforstyrrelser, misbrugsproblematikker og selvskade.
50-75% af patienter med anoreksi og bulimi har en behandlingskrævende depression og langvarig nedtrykthed (dystymi). Depression ses hos 35-50% af patienter med BED. Ca. halvdelen af patienter med BED har en personlighedsforstyrrelse. Det samme gør sig gældende for en tredjedel af patienter med anoreksi og bulimi. Patienter med anoreksi har en livstidsprævalens på 25% for tvangstilstande, og noget lignende gælder for bulimi (Sundhedsstyrelsen 2005).
En svær spiseforstyrrelse og et alvorligt vægttab ved anoreksi kan i sig selv forstærke eller fremkalde psykiatriske symptomer. Det gør diagnosticering vanskelig, og man bør derfor være tilbageholdende med at stille andre psykiatriske diagnoser, før vægten er nogenlunde normaliseret, og spiseforstyrrelsessymptomerne er reduceret.
- Kildehenvisninger
-
American Psychiatric Association. 2013. Diagnostic and statistical manual of mental disorders.(5th ed.)
Godt, Kristine. 2002. Personality disorders and eating disorders: The prevalence of personality disorders in 176 female outpatients with eating disorders. European Eating Disorders Review, 10(2), 102–109
Hecht, Lene Kiib & Schousboe, Birgitte Hartvig. 2012. Spiseforstyrrelser – symptomer, årsager og behandling. 1. udgave, 1. oplæg. København: Psykiatrifonden
Hecht, Lene Kiib, Birgitte Hartvig Schousboe, Loa Clausen & René Klinkby Støvning. 2020. Kort & godt om spiseforstyrrelser. 1. udgave, 1. Oplæg. København: Dansk Psykologisk Forlag
Meyer, Lene Bomholt. 2019. Understanding problems and solutions in Binge Eating Disoder (BED) - A multimethod study of a two-phased treatment program for patients with BED and overweight. København: Syddansk universitet
Sundhedsstyrelsen. 2016. Behandling af Binge Eating Disorder (BED) – Sammenfatning af resultater fra to statspuljeprojekter
Sundhedsstyrelsen. 2005. Anbefalinger for organisation og behandling
World Health Organization (WHO). 1993. The ICD-10 Classification of Mental and Behavioural Disorders. Genève, Switzerland: World Health Organization
World Health Organization (2020). International statistical classification of diseases and related health problems (11th ed.)